Adam og Evelyn af Ingo Schulze

“Adam og Evelyn” udkom på tysk i 2008, i passende tid før markeringen af 20-årsdagen for Berlinmurens fald 9. november 1989.
Det er de sidste måneder før og en kort tid efter denne skæbnesvangre dag, der udgør handlingens tidsmæssige ramme. Og skal man have en chance for at få fuldt udbytte af romanens indhold, vil en opfriskning af disse i det daværende DDR (og andre østlande) begivenhedsrige måneder være på sin plads. Men det er der – naturligvis – ikke taget højde for i en skønlitterær bog.
Adam, der med sin skrædderkunst kan gøre enhver kvinde, uanset statur og omfang, smuk og attråværdig, er godt tilfreds med sit liv i DDR.
Den kønne, 12 år yngre kæreste Evelyn, der ikke fik opfyldt sin studiedrøm, arbejder som servitrice. Den dag hun uden videre har sagt sit arbejde op, opdager hun, at Adam er utro med en af kunderne.
Og så skrider Evelyn resolut, hun er absolut ikke i humør til at tale “om det, der er sket”, s. 29: “Jeg har altid håbet, at jeg kunne undgå at opdage det, …, hvad der foregår, når dine damer har silkebluser på den bare hud – og de dybe udskæringer, eller deres røvbalder, som du kan få til at se mindre ud end nogen kirurg …” – hun kører afsted med veninden Simone og dennes vestfætter Michael i hans Passat – er målet i første omgang Prag, er det Balatonsøen? Adam kører efter i sin 30 år gamle Wartburg. Evelyn er fast besluttet på at flygte via den nu åbnede østrig-ungarske grænse til Vesttyskland, Adam halser afsted efter hende – han vil gerne ha’ sin Evelyn tilbage. Og efter misforståelser, forviklinger og trakasserier forenes de igen. I Vesttyskland. For Evelyns skyld. Ingen lykke for Adam, han er – om ikke fordrevet, så bortlokket fra sit Paradis, DDR. Det tydeliggøres i al overflod, da parret på hotelværelset i Bayern finder Bibelen i natbordsskuffen, DEN bog kender de ikke! Adam læser uddrivelsen fra Edens have, hans reaktion s. 220:
“Adam smækkede bogen i med sådan et brag, at Evelyn fór sammen.
“Det er da utroligt? Vi må ikke komme tilbage til paradiset, fordi vi ved, hvad der er godt og skidt, …””
Den desillusionerede Adam brænder sit album med fotografierne af alle de smukke klædedragter, han har skabt, s. 299:
“Pludselig kiggede Adam over skulderen op på hende, som om han hele tiden havde vidst, at hun stod der. … Det løb Evelyn koldt ned ad ryggen.”
DDR-borgeres eufori og skuffelse – sådan kan det have været.

Lån bogen på bibliotek.dk