A Rather Lovely Inheritance af C. A. Belmond

Penny Nichols er opkaldt sin mormors søster (Penelope) som var ugift og barnløs, Pennys mor var født i England, hendes far i Frankrig, mens Penny selv var født i USA og anser New York for at være hjemme. Hun er uddannet som kunsthistoriker og arbejder som konsulent på historiske film. Da bogen begynder er hun i Frankrig for at filme, men hendes forældre beder hende om tage til London, for Penelope er død i en høj alder og de er blevet indkaldt af advokaten til arvedeling mellem de forskellige grene af familien. Pennys forældre har influenza og kan ikke komme, så Penny har fået bemyndigelse til at handle på deres vegne. Penny så den gamle arvetante én gang da hun var 9 år, men husker den sommer med glæde sammen med fætteren Jeremy som var 13 år; siden da har hun ikke haft nogen forbindelse med familien.

Jeremy er jurist og hans firma tager sig af bodelingen. Det viser sig at arvetanten var meget rig og forstod at investere rigtigt; hendes omkvæd til livet var “at leve livet som om hver eneste dag var den sidste, hvilket vil sige at elske det fuldstændigt. Lad aldrig en eneste dag være omme uden at lægge mærke til himlens farver, hvordan fuglen i træet synger, hvordan din elskede har haft det i dag. Lad aldrig andre overbevise dig til at gøre andet end det du virkelig ønsker at lave”

Så begynder forviklingerne. Penny er en af 3 fætre/kusiner som skal arve en lejlighed i London, et sommerhus i Frankrig og en del andre rigdomme inklusive et maleri, som man tror Leonardo da Vinci havde bidraget til sammen med en kvindelig kunstner og elev.
Familiestridighederne kommer op til overfladen. Penny, som er vant til at efterforske historiske kilder, anvender sine evner til at grave familiens hemmeligheder frem; som i dette tilfælde foregår både i England, Frankrig, Italien og USA. Det kommer frem, hvor vigtig ens familie er, også selvom man ikke altid kan stole på familie sladderen.

Bogen er en herlig læsning til en eftermiddag ved stranden. Der skal ikke tænkes over så meget. På den ene side er det en kærlighedshistorie (arvetantens, Pennys forældre, Jeremys forældre), men med strøg af en detektiv historie. Det viser sig at Jeremy ikke er en biologisk fætter men et barnebarn til den mand som arvetanten elskede og holdt af hele livet, så det åbner op for den næste kærligheds historie, men den må du selv læse om hvis du kan lide den slags bøger.
Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at bogens amerikanske forfatter er meget jaloux på den europæiske kultur arv.

På engelsk er bogen let læst.