0 kommentarer

999. Den sidste vogter af Carlo A. Martigli

af d. 1. juni 2011
Info
 
Sideantal

428

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7079-083-3

Originaltitel

999 (italiensk)

 

Hvis man som jeg er bare lidt begejstret for mysterium romaner der spænder over fortid op til nutid, så er denne bog så absolut læsning værd.

Carlo A. Martigli har en doktorgrad i filosofi og har i mange år interesseret sig for den Italienske renæssancefilosof Giovanni Pico della Mirandola (1463-1494) hvis teser danner grundlaget for handlingen i denne roman.

I september 2009 modtager Guido de Mola en håndskrevet tekst sammen med et gammelt manuskript – begge dele fra renæssancetiden og herfra føres vi tilbage til maj 1487 hvor det hele tager sit udspring. Vi følger nu begivenhederne omkring de 900 teser af Giovanni Pico della Mirandola samt jagten på de 99 hemmelige teser, der er nøglen til forståelsen af den samlede indsigt. Handlingen er henlagt til to tidsperioder: 1. maj 1487-17. nov. 1494 samt 15. juli 1938 til 13. april 1939 som følges ad sideløbende.

Det er svært at skrive om handlingen uden at tage fornøjelsen fra læseren, men jeg kan love, at det er en velskrevet bog, og historisk korrekt de steder der ikke er fiktion.

Hvis man kan italiensk er der i øvrigt en glimrende interaktiv hjemmeside til bogen www.999lutimocustode.com – jeg havde dog problemer med at få den til at virke med Firefox men på Explorer var der ingen problemer.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter