248
2020
9788793756151
1 udgave 1 oplag
Som barn stod jeg og min kammerat og så efter de flotte sorte ambulancer med deres røde hjul når de kørte forbi, og så vi en sjælden gang en brandbil måske med udrykning, så var dagens lykke gjort. Ole ville helt sikkert være Falck-mand, der var noget stort over dem, køretøjerne og så den flotte sorte uniform. Ja, det var dengang og Ole blev aldrig Falck- mand, men da jeg så denne bog dukkede minderne op.
Svend Melholt var ansat i 33 år i Falck i Hornsyld og Randers, i perioden 1971 – 2004. En så lang periode i samme firma, kan ikke undgå at sætte sig sine spor, som Svend også selv siger det, det bliver som et ægteskab på godt og ondt. Han har da oplevet meget, et firma der har udviklet sig gennem årene, har vokset sig stører og måske mistet lidt af den kultur og det sammenhold der var i “gamle” dage, og så er der alle de mere personlige oplevelse og anekdoter fra selve tjenesten. På mange måder en interessant læsning, der ind i mellem bliver suppleret med foto. Jeg synes ideen med bogen er rigtig god, og det er altid interessant at få et kik ind i en verden man ikke kender. Der er mange gode fortællinger om arbejdet og arbejdsforholdene, men jeg mangler lidt struktur. Jeg synes bogen kommer til at fremstå lidt rodet og så er sproget lidt anstrengende i længden, og bevirker at jeg ind i mellem mister gnisten, hvilket er synd. Der er i forbindelse med bogen lavet en hjemmeside www.falckægteskab.dkægteskab.dk her kan du finde filmklip og flere historier, en side jeg kan anbefale som supplement til bogen.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Evig, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.