Vi befinder os midt i den Norske vinter i et tog på vej fra Oslo til Bergen. På banens højeste punkt midt på Hardangervidda afspores toget, og togføreren bliver dræbt. Alle 200 passagerer reddes i ly på et nærliggende hotel, som kaldes 1222, da det netop ligger 1222 m over havet. Vejret er det værste i adskillige årtier, og hotellet er fuldstændigt afskåret fra omverdenen, og alle forsøg på at redde folk ned, må opgives.
Den forhenværende kriminalkommissær Hanne Wilhelmsen er blandt passagererne. Hanne Wilhelmsen er lam i hele underkroppen og sidder i kørestol.
Mindre end et døgn efter ulykken sker det første mord på hotellet. Hanne Wilhelmsen, som ellers er en meget reserveret og tillukket person, påtager sig mere eller mindre frivilligt rollen som opdager. Endnu et døgn senere sker der endnu et mord. Hanne Wilhelmsen prøver at holde mordene skjult for de øvrige passagerer for at undgå panik, hvis det rygtes at en seriemorder er på spil iblandt dem.
Derudover er der forlydender om at der var en ekstra togvogn koblet på toget og at passagerne fra den pågældende vogn er oppe i en lejlighed på den øverste etage i hotellet. Hvem er de hemmelige passagerer? Er det en velbevogtet terrorist, eller er det måske medlemmer af kongefamilien?
Hele bogen er fortalt med Hanne Wilhelmsens øjne, og det er ikke de værste øjne at se en historie med. Hun er en meget interessant person, og man følger hendes tanker, både når det drejer sig om hendes privatliv, sammen med den muslimske kvinde Nefis og under de lange søvnløse nætter som hun tilbringer i receptionen på hotellet.
Handlingen er kompliceret, som en god krimi bør være, men den er absolut anbefalelsesværdig.
Info