Thomas Mann
Paul Thomas Mann blev født i Lübeck og døde 1955 i Zürich.
Hans mor var født i Brasilien og han havde portugisiske og kreolske aner. Han voksede op i Lübeck og hans familie betegnes som en anset købmandsfamilie. Allerede i hans unge år var han bevidst om hans mors herkomst og det spillede en vigtig rolle i hans selvforståelse sammen med det nordtyske borgerlige miljø, som han færdedes i. Faren døde i 1893 og sammen med sin bror Heinrich, som også satsede på en litterær karriere, havde han en vis økonomisk uafhængighed. Hans første store roman begyndte han på i 1897, da han opholdt sig i Italien, og denne udkom i 1901 med titlen “Buddenbrooks” (Dansk: Huset Buddenbrooks). Denne gjorde ham verdensberømt og hans senere nobelpris henviser også til denne roman. Denne handler kort sagt om en families forfald og den er inspireret af den litterære dekadence.
Året 1905 blev han gift med Katia Pringsheim, som var en prominent tysk-jødisk familie i München. Han portrætterer sig selv og sin svigerfamilie ironisk i værket “Königliche Hoheit” (Dansk: Hans Kongelige Højhed) fra 1909. Men ægteskabet og hans seks børn gjorde ham ikke helt lykkelig – Mann var homoseksuel, hvilket tydeligt ses i hans dagbøger. “Der Tod in Venedig” (Dansk: Døden i Venedig) fra 1912 handler netop om dette – Kunstneren Aschenbach er hans hovedperson og denne forelsker sig i drengen Tadzio og vi følger denne besættelse af drengen, som er erotisk.
“Der Zauberberg” (Dansk: Trolddomsbjerget) fra 1924 finder sted på et sanatorium, hvor hovedpersonen Hans kommer til at tilbringe 7 år. Den unge mand er tysk og Mann gør ham til en repræsentant for Tyskland. Der er fokus på den nye humanitet, oplysning og irrationalitet. Et andet stort værk er “Doktor Faustus. Das Leben des deutschen Tonsetzers Adrian Leverkühn, erzählt von einem Freunde” (Dansk: Doktor Faustus), som udkom i 1947, handler om det at være tysk og han hentede inspiration fra den historiske Faust. Interessant nok var han emigreret til USA, da han skrev denne roman – han opholdt sig der fra 1938-52. Efter hjemkomsten bosatte han sig i Schweiz og året før hans død fik han udgivet romanfragmentet “Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull” (Dansk: Felix- en svindlers bekendelser).
Udover hans mange romaner er han forfatter til mange essays og trykte taler. I dag er det også muligt at se et stort antal af hans breve, da de fleste er bevaret (Denstoredanske’s antal lyder på 15.000 bevarede breve). Hans kone udgav desuden en bog om livet med ham.
Da han modtog Nobelprisen i 1929, var dette begrundelsen:
“principally for his great novel, Buddenbrooks, which has won steadily increased recognition as one of the classic works of contemporary literature”.
Kilde: Denstoredanske.dk samt Nobelprize.org
Bibliografi
1898 Der kleine Herr Friedemann (noveller) *
1901 Buddenbrooks
1903 Tristan. Sechs Novellen (noveller) *
1905 Fiorenza (skuespil)
1909 Hans kongelige højhed
1912 Døden i Venedig
1914 Das Wunderkind (noveller) *
1918 Betrachtungen eines Unpolitischen (essays) *
1924 Trolddomsbjerget
1930 Die Forderung des Tages (essays) *
1933 Jakobs historier
1934 Den unge Josef
1935 Leiden und Größe der Meister (essays) *
1936 Josef i Ægypten
1939 Lotte i Weimar
1943 Josef Ernæreren
1944 Loven (fortælling)
1945 Adel des Geistes. Sechzehn Versuche zum Problem der Humanität (essays) *
1947 Doktor Faustus
1948 Neue Studien (essays) *
1951 Den udvalgte
1951 Uorden og tidlig sorg & Mario og troldmanden (dansk udgave)
1953 Altes und Neues (essays) *
1953 Den bedragne
1954 Felix Krull – en svindlers bekendelser
1955 Versuch über Schiller (essays) *
2012 Tidlige Fortællinger 1893 – 1912