Julian Barnes
Julian Patrick Barnes blev født i Leicester og blev uddannet i Oxford.
Før han for alvor blev forfatter, arbejdede han som anmelder, journalist og som leksikograf på Oxford English Dictionary Supplement. I starten udgav han romaner under navnet Dan Kavanagh, og disse var thrillere. Efterhånden begyndte han at skrive under eget navn og her eksperimenterede han med romangenren.
Et af hans bedst kendte værker er “Flaubert’s Parrot” (dansk: Flauberts papegøje) fra 1984 og denne er samtidig en form for biografi om Flaubert. Et andet populært værk er “A History of the world in 10½ chapters (dansk: En Verdenshistorie i 10½ kapitel) fra 1989, og i denne kan man se både fiktion, filosofiske overvejelser og kunstkritik. Han har også skrevet noveller og dette kan blandt andet ses i samlingen “Cross Channel” (dansk: Over Kanalen), som blev udgivet i 1996.
Han vandt Man Booker Prize i 2011 for ‘The Sense of an Ending’, og han har vundet flere franske priser, såsom Prix Medicis og Prix Femina m.fl., i bagagen, hvilket indikerer, at han er mere anerkendt i Frankrig end i hjemlandet. Han kan da også smykke sig med den franske titel “L’Ordre des Arts et des Lettres”, tildelt i 2004.
Kilde: Gads Udenlandske Forfatter Leksikon
Bibliografi
1985 Putting the boot in *
1987 Flauberts papegøje (romanbiografi)
1988 Op mod solen
1990 En verdenshistorie i 10 1/2 kapitel
1990 Metroland *
1992 En trekantshistorie
1993 Pindsvinet
1995 Før hun mødte mig
1995 Letters from London *
1995 Letters from London 1990-1995 *
1997 Over kanalen
1999 England, England
2001 Kærlighed osv.
2002 Something to declare*
2006 Citronbordet
2007 Arthur & George
2008 Ikke noget at være bange for (essay)
2010 Når noget slutter
2013 Vejen op, vejen ned
2014 Puls (noveller)
2016 Tidens støj
2018 Den eneste historie
*) Ikke udgivet på dansk