Forfatterportræt: Dan Turell – Onkel Danny

Manden med de sorte negle, cigaretten mellem lang- og pegefinger og med de brune øjne bag brilleglasset henvendt mod den hverdag, han hyldede.

Han blev født den 19. marts 1946 i det København, han hele livet holdt af, og hvor han måtte efterlade sin habit i skabet efter en tidlig død.

Han var en farverig figur i det danske forfatterliv.

Han debuterede i slutningen af 1960’erne, og dét med digtsamlinger; “Vibrationer” var den første (1966), men den var han siden hen så lidet stolt af, at han slet og ret fejede den bort fra forfatterskabet.

Han var derimod stolt af “Mord i mørket”, en kriminalroman. Ligeledes modtog han gladeligt priserne De Gyldne Håndjern i 1983 og Det danske kriminalakademis diplom i 1991.

Hans inspirationskilder er værd at fremhæve T.S. Eliot og Lou Reed – en skøn blanding.

Dan Turéll måtte desværre vende verden ryggen grundet sygdom i 1993.

Ungdomsromanen “Vangede Billeder” står for eftertiden som et særligt aftryk fra Turéll – den var simpelthen med til at plante ham i forfatterlandskabet; det folkelige gennembrud var kommet ham i hænde.
Bogen vender vrangen ud på det stenrige Gentofte. Det er en roman, hvor der er plads til poetiske pennestrøg og den jazzede rytme, som forfatteren også under oplæsninger og sammen med sit band blev kendt for.

Denne roman var med til at slå Dan Turélls navn fast, og for eftertiden blev han kendt som Onkel Danny. Sidenhen udfoldede han sig i snakkende kortprosa med dæmpet musik og belysning dertil – samlingerne “Onkel Danny fortæller, “Onkel Danny fortæller videre, “Onkel Danny fortæller i timevis og “Onkel Danny fortæller på talløse opfordringer”.

Det er lækkert at lytte til; denne sprøde og varme stemme, der momentvis når højder, man blot sjældent rammer med d
et hverdagslige sprog.