I de senere år har jeg desværre ikke læst så meget, som jeg gerne ville. Jeg savner det, men jeg kan ikke læse bøger af samme slags som dem, jeg skriver – krimier. Jeg læser mest biografier og faglitteratur. Men jeg har læst meget, og det er ikke svært for mig at vælge 5 bøger, som hver især har lagret sig i mine tanker, og som jeg af og til vender tilbage til. So here goes:
1. ENEMIES – A LOVE STORY af Isaac B. Singer.
For mig er det den bedste roman om Holocaust og konsekvenserne af folkedrab. Singer er en mester, og jeg har læst alt, hvad han har skrevet. ENEMIES genlæser jeg med nogle års mellemrum, og hver gang bliver jeg overvældet af Singers økonomiske og fuldstændig ukunstlede geni.
2. SNEEN PÅ CEDERTRÆERNE af David Guterson.
Denne roman har det hele. Et mysterium, et fantastisk portræt af et lille amerikansk samfund på vestkysten og en overset historie om, hvordan indvandrede japanere under anden verdenskrig blev behandlet i USA. Guterson fletter det hele sammen på forbilledlig vis, og bogens centrale kærlighedshistorie glemmer man aldrig.
3. MAXIMUM BOB af Elmore Leonard.
Elmore er min personlige helt med hensyn til teknik og stil. Hans bøger fra slutfirserne var den vigtigste inspirationskilde for mig, da jeg begyndte. MAXIMUM BOB er Elmore på toppen. Jeg har altid beundret hans evne til at skrive scener, som både er sjove og hårde. Han er med rette kendt for sin dialog, og selve karakteren Bob – en dommer, som er kendt for at uddele hårde straffe – er fantastisk. Jeg føler, at jeg kender manden.
4. HAVETS HELTE – af Rudyard Kipling.
Det er en klassiker. Historien handler om den rige dreng Harvey, som skylles overbord fra en luksusdamper og samles op af en fiskerbåd, som han må lære at leve på gennem den lange fiskesæson. Det er en fabel om løgn og sandhed, integritet og modenhed. Jeg læste den som dreng, men jeg har genlæst den mange gange. Den anses vist for at være en ’drengebog’, men den er efter min mening et mesterværk.
5. RASMUS PÅ FARTEN af Astrid Lindgren.
Endnu en børnebog, som i virkeligheden er en thriller. Vi fik den læst højt i skolen, og den var meget uhyggelig. Astrid Lindgren rammer en lige i hjertet. Historien om børnehjemsdrengen Rasmus, som flygter med vagabonden Oskar, er hård. Den har thrillerens struktur og suspense, men Astrid Lindgrens karakteristiske empati og indsigt. Hvis jeg er heldig, får jeg lov at læse den for mit barnebarn en dag. For mig er stor litteratur tit enkel og tilgængelig selv for mindre børn. For mig var denne roman formativ. Jeg tror ikke, jeg ville være blevet forfatter uden Astrid Lindgren.
_________________________________________________________________________________________________
Om Lars Kjædegaard:
Lars Kjædegaard (f. 1955) er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab. Han har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter, skrevet ugebladsnoveller samt medvirket i Casper og Mandrilaftalen i et enkelt afsnit.
Siden sin romandebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 25 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. Han modtog i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
I serien om Hvid & Belling er tidligere udkommet Smukke-Jan (2011), Den sidste dommer (2011), Den røde labyrint (2012), Goyas Hund (2012), Sorte Sø (2013), Blomstermanden (2014, Døden i Harkaberg (2015), Skakten (2016) og Sherif (2018).
Læs mere på Lars Kjædegaards hjemmeside.
Læs anmeldelser af Lars Kjædegaards bøger på Bogrummet.
Forfatterfoto: Asger Simonsen
__________________________________________________________________________________________________