Yahya Hassan 2 af Yahya Hassan

Hvis ikke navnet Yahya Hassan siger dig noget kunne jeg være tilbøjelig til at tro, at du har været mere end almindeligt døv og blind for hvad der foregår på den litterære scene her i landet.

I 2013 udgav Gyldendal Yahya Hassans første digtsamling, der kort og godt bare havde titlen ”Yahya Hassan”. Denne bog fik et oplag på mere end 120.000 eksemplarer og er dermed den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark. Tag den! Digtene handler kort sagt om en opvækst præget af vold, svigt og kriminalitet og man kan derfor godt forsvare at kalde bogen for digte fra Underdanmark.

Sidste år, 2019, udkom så Yahya Hassans anden bog.

Denne gang også en digtsamling og denne gang også digte, der svælger i de samme emner som debutbogen.
Bogen består af 59 digte af forskellig længde.

Emnerne er ikke muntre: digte om at være indlagt på den lukkede afdeling (han beskriver sig selv som ”psykose-perker”), om kun at kunne færdes ude med politibeskyttelse, men der er også digte om at slå igennem som forfatter og blive udstillet i medierne som ”premie-perker” selvom man har været i fængsel og er voldsmand. Endelig er der også digte om den ensomhed og isolation, som følger af at være indlagt og af at man ikke kan bevæge sig frit rundt som det passer en.

Yahya Hassan kan bestemt skrive og han har også noget på hjerte. Han har kort sagt talent og han fremkommer med sine pointer uden så mange dikkedarer (eller ”uden så meget pis”, som han måske selv ville sige).

Et eller andet sted sidder jeg dog lidt med fornemmelsen af, at have set og læst om det hele før – i forfatterens debutbog og i forskellige interviews. Det kan føles lidt som en gentagelse af noget man godt vidste i forvejen og på den måde er jeg nok lidt skuffet over denne bog – måske fordi jeg var så begejstret for forfatterens debutbog.

Det betyder ikke bogen er dårlig. Det er den ikke. Det er på mange måder en væsentlig og interessant bog, der dog ikke kommer op på helt samme niveau som debutbogen.

Lån bogen på biblioteket