Fejltagelsen af Leena Krohn

Det er altid ekstra spændende når der er nyt fra Jensen & Dalgaard. Her er kvaliteten altid i top. Både indholds- og håndværksmæssigt. Det er tydeligt, at der er kælet for produktet. På den baggrund, var det derfor en lidt nedslående oplevelse at læse “Fejltagelsen” af Leena Krohn. Jensen & Dalgaard har tidligere udgivet den finske forfatter (“Bipavillionen”, 2014 og “Hotel Sapiens”, 2015). Jeg har dog ikke læst nogen af dem. Men “Fejltagelsen” var skuffende. Ikke fordi den ikke var godt skrevet, det var den, og Siri Nordborg Møller, har begået en flot oversættelse. Men bogen fangede mig ikke. Over dens små 137 sider, sad jeg hele tiden og spekulerede over hvad forfatteren vil med fortællingen.

“Fejltagelsen” handler om E., der er forfatter og befinder sig i sit livs efterår. Hele handlingen er henlagt til et arrangement på et bibliotek, hvor E. er inviteret til at læse op af sine værker. Fejltagelsen består nok i at E. i det hele taget har sagt ja til arrangementet. Selv om det er godt besøgt, måske fordi der ikke foregår noget andet spændende i byen den aften, som bibliotekaren er så venlig at påpege, så er det en fiasko af format. Publikum er mere optagede af deres mobiltelefoner og af at småsnakke med sidemanden. De få der involverer sig i arrangementet og stiller E. spørgsmål, er direkte ondskabsfulde.
Imellem disse ondskabsfuldheder læser E. uddrag af sine værker. I bogen gengives disse i sin helhed, og selv om det vidner om alsidighed både hos Leena Krohn og E.’s forfatterskab, så er det også meget forvirrende. Ganske vist er der en genkendelighed i de forskellige uddrag. Men på bogens få sider, præsenteres læseren for virkelig mange og virkeligt forskellige historier, kun afbrudt af publikums nederdrægtigheder. Det bliver simpelthen for rodet og uoverskueligt, og fanger mig aldrig rigtigt. Jeg forstår det ikke.

At Leena Krohn kan skrive, er der ikke så meget tvivl om, og jeg kunne godt fristes til at læse andre af hendes bøger i håb om at finde mere sammenhængende historier. Det betyder ikke at “Fejltagelsen” ikke er sammenhængende, men de mange indlagte oplæsninger, mudrer det hele til. Hvis man ser på oplæsningerne enkeltvis, er de rigtig gode. De maler spændende billeder på læserens nethinde, og piller ved virkeligheden som vi tror vi kender den. Det er rigtig godt, men som med alt godt, så skal det indtages i små doser for at fastholde nydelsen.

Lån bogen på Bibliotek.dk