Sydslesvigpige af Karin Johannsen-Bojsen
411
2003
87-7851-217-4
Som mange andre sydslesvigere af sin generation har forfatter og tidligere lektor Karin Johannsen-Bojsen en spændende historie at fortælle.
Den dramatiske tid i grænselandet i 30erne, 40erne og 50erne greb ind i hver lille familie, og især i de familier, hvor nogle af familiemedlemmerne valgte den danske vej efter 1945.
Første del af Karin Johannsen-Bojsens erindringer, “Sydslesvigpige” omhandler de første 18 år af forfatterens liv fra 1936 til 1954. “Sydslesvigpiger” kaldte man også de piger, der efter krigen kom på ferie hos plejefamilier i Danmark.
I den digre bog på over 400 sider beskriver Karin Johannsen-Bojsen sin opvækst i et tysktalende hjem, der dog havde danske rødder, hvad både moderen og faderen gradvist blev mere og mere bevidste om.
Hvis der har været en forlagskonsulent eller lektør på her, så har vedkommende enten været for flink, eller forfatteren har siddet gode råd overhørig.
Det er korrekt, som forfatteren selv skriver i forordet, at hun ikke udelukkende kan fokusere på det nationale i selvbiografen, men at der også må andre dele af livet med i erindringerne. Store passager i bogens første del er af interesse for en meget snæver læserkreds, hvis ikke private.
Desuden kniber det flere steder med fortælleteknikken. Typisk er, at Karin Johannsen-Bojsen først tolker en oplevelse for læseren og derefter gengiver den. Styrken havde været at lade oplevelserne tale for sig selv. Lidt færre fraser (eksempler: “ikke kunne gøre en flue fortræd” og “efter alle tegn i sol og måne”) og flere egne sproglige billeder havde også givet fremstillingen et kvalitativt løft.
I bogens anden del, “For nu kan vi dansk”, bliver erindringerne for alvor vedkommende. Her tegner forfatteren et godt billede af, hvordan det var at leve som dansk sydslesviger. Mange især ikke-sydslesvigere vil her kunne få en forståelse af, hvordan forfatteren udviklede en identitet, der kunne rumme både dansk og tysk kultur.
Forfatterens ambition er at fortælle historien om et specielt temperament i en speciel tid og om en engageret sydslesviger i det tyvende århundrede. Det lykkes delvist. Det må forhåbentlig anspore mange andre sydslesvigere i samme generation til også at servere deres personlige historier.
