Groo – Death & Taxes af Sergio Aragonés

Hvad er den røde tråd fra skattevæsnet til døden? Det fabulerer verdens hurtigste tegner Sergio Aragonés og manuskriptforfatter Mark Evanier over i endnu et bind i tegneserien om verdens mest imbecile barbar.

Der udbryder panik i en lille landsby da Groo ankommer. Kongens hær forsøger at beskytte indbyggerne, men hæren nedkæmpes egenhændigt af sværdekvillibristen Groo. Byens bedemand gnider sig i hænderne, for med Groo i nærheden eksploderer behovet for hans tjenester. Kongen er i vildrede, men udsteder en ‘Groo riddance tax’, – en skat der skal gå til at slippe af med Groo.

For første gang er der en skat indbyggerne glædeligt betaler. Pengene vælter ind, der skabes arbejdspladser og der oprustes til slaget imod Groo. Men da kongens nye hær endelig er klar, har idioten Groo indset grunden til sin manglende popularitet: han slår folk ihjel. Derfor afsværger Groo sig enhver form for vold.

Med Groo ude af trusselsbilledet mangler hæren nu en fjende. Der ikke længere brug for en hær, de der syer uniformer, producerer våben og laver mad til soldaterne, trues af arbejdsløshed. Kongen har brug for en ny idé. Hvad gør en god despot?

…erklærer krig imod nabobyen.

Når man mangler en fjende til at holde befolkningens fokus væk fra interne problemer, finder man en. Henvisningen til USA’s udenrigspolitik er ikke til at overse. Albummet her udkom i 2002, hvor Bush netop havde sendt tropper til Afghanistan, og samtidig havde blikket rettet mod Irak, hvor Bush Senior ikke havde fået sat en stopper for Saddam Hussein.

På samme måde forløber ”Death & taxes” for nabobyen må, takket være Groo’s inkompetente assistance, hurtigt overgive sig, og nu står kongen atter med dilemmaet: hvad skal han stille op med sin kæmpe hær? Hvorpå han erklærer krig imod næste nabo. Krigstrommerne runger atter. Samtidig er der tre store krigere der ser chancen for at slå Groo ihjel, nu da han er blevet pacifist. Det siger sig selv at de ikke har held med det, men de når at diskutere ret kraftigt omkring, hvem af dem der har lov til at slå ham ihjel som den første.

Som sædvanligt er det skideskægt.

Aragonés tegner med stor fantasi, han har en simpel streg og får et utal af spøjse detaljer med. Sammenarbejdet med Evanier er en genistreg, for der er ingen andre tegneserier der minder det mindste om Groo. Serien er ganske enkelt unik, og den brillerer med en underfundig og nærmest drilsk samfundskritik, som man kan vælge at tage med eller lade være. Opdager man ikke satiren, får man stadig en hamrende underholdende fortælling, og derfor vil børn også elske Groo.

Og hvad er så forskellen mellem død og skat? Døden den mest retfærdige, men samtidig den der er sværest at undgå. Til gengæld slipper man for at betale skat når man er død.