Vi er da voksne mennesker af Anna Dorthea Trap Friis

Mia og Kristian er et ungt par midt i tyverne. Kristian er droppet ud af arkitektstudiet og arbejder som tjener på en restaurant, mens han drømmer om at komme til at leve af at tegne tegneserier. Mia er havnet i speciealesumpen – kan ikke få hoved og hale på sin opgave, er ikke rigtig engageret længere – men lukker øjnene for realiteterne.

Weekenderne går med fester, lækker mad og vin sammen med vennerne, og tiden går, uden at de rigtigt kommer videre med deres liv. De står lidt i stampe både som personer og par.

Det mest dramatiske i bogen er, at et vennepar går fra hinanden, og manden flytter ind på Mia og Kristians sofa. Indtil Kristian øjner fare og får ham smidt ud af lejligheden.

Mia har et noget anstrengt forhold til sin mor, som stadig støtter hende økonomisk.

Titlen “Vi er da voksne mennesker” er formentlig lidt ironisk – for bogen handler egentlig om 2 unge mennesker, der stadig ikke er blevet helt voksne og ansvarlige, men er som et par (forkælede) børn, der lever fra dag til dag, undlader at tage ansvar og lukker øjnene for realiteterne. Det går jo godt nok..

Deres liv er blevet ret trist, rutinepræget og forudsigeligt. Bogen er let læst, med mange dialoger, og sproget flyder fint. Kapitler skifter mellem Kristian og Mia. Man kommer dog aldrig helt til at kende personerne i dybden, men bliver på overfladen. Jeg savnede en eller anden forløsning – at der skete noget i deres forhold, enten at de gik fra hinanden eller på anden måde kom videre med livet.

Lån bogen på bibliotek.dk