We Lost the Sky af Marie Howalt

Når en bog i genren Postapokalyptisk bliver tilbudt, og oven i købet med et snert af Science Fiction, så er jeg klar. Marie Howalt bogdebuterer med ’We Lost the Sky’, der indtil videre udkommer på engelsk, og jeg har læst e-bogsversionen. Jeg får vel læst et par bøger på engelsk om året, og nærmest ingen i e-bogsformat, så det var lidt en udfordring, men med musik af Jean Michel Jarre i ørerne, så var koncentrationen høj, og musikken var ganske passende til bogens handling.

I det 23. århundrede (tror jeg), går jorden under. Jeg vil ikke afsløre hvordan, men befolkningen var forberedt, og der blev lavet kuppelbyer, der måske kunne beskytte de udvalgte. Muligvis er der kun en enkelt kuppelby tilbage, og den ligger i Italien, og beskytter det gamle Firenze. Bogens handling foregår nogle århundreder senere end jordens undergang. Vi følger Renn, en nomade der er blevet væk for sin gruppe. Han kæmper sig gennem ødemarken på jagt efter føde og vand. Da han søger ly for en storm finder han en sælsom skabning fra de gamle tider. Ligeledes følger vi Luca, enspænderen der hygger sig med sine robotter (hvilket er et fyord, da de har kunstig intelligens), og suser landet rundt for at finde gamle ting, han kan bruge i sit værksted. Inde i kuppelbyen følger vi pigen Teo, datter af byens leder, der i hemmelighed søger modstandsbevægelsen, da hun mener, at de mange mennesker der lever under kummerlige forhold udenfor byen, bør have bedre levevilkår.

Det var en hel befrielse at læse en postapokalyptisk roman, der for en gangs skyld ikke foregår i USA. Howalt skriver rigtig godt og levende, jeg følte hele tiden, at jeg så historien for mig som en film eller tegneserie. Især beskrivelserne af ødemarken og det hårde liv der, var spændende og intens læsning. Ligeledes er det godt fundet på, at de heldige borgere i Firenze lever et liv som i gamle dage, hvor de har nægtet sig selv næsten al moderne form for teknologi, mens de udstødte higer efter alt, der kan hjælpe dem. Der er også en rigtig fin kontrast mellem Luca, der har styr på de gamle teknologier, og dem der absolut ikke aner noget om teknik.

Jeg ved ikke om bogen er stilet mere til de unge læsere, men det var i hvert fald den følelse jeg fik, da jeg læste den. Jeg fandt ind imellem handlingen lidt for forudsigelig, dog har den ingen romantiske indslag, hvilket jeg igen fandt befriende, og slutningen kalder på en fortsættelse.

Jeg vil glæde mig til en dansk bogversion, hvis den kommer, og jeg vil se frem til mere fra Howalts hånd. Hun er ramt af PCS, og overskuddet fra bogsalget går til Hjernerystelseforeningen, en smuk gestus!!