Vi har det jo dejligt af Finn Søeborg
157
1955
87-559-0161-1
Humoristen Finn Søeborg er der nok ikke længere så mange, der husker. Tidsmæssigt hører han til generationen før Leif Panduro, genremæssigt minder de to til forveksling om hinanden. Begge har øje for komikken i det jævne, danske provinsliv, begge nærer en sund skepsis overfor snobberi og fine fornemmelser.
“VI har det jo dejligt!” fra 1955 er en på alle måder lille sag, der beklageligvis ikke har overlevet tidens altfortærende tand. Men da den kom frem i sin tid, opnåede den som forfatterens øvrige bøger stor popularitet, ja, den blev sågar filmatiseret af den senere Oscar-vinder, Gabriel Axel.
Den unge forfatter Gustafsen låner en rønne i den lille selvbyggeridyl, Ravnekrogen, der ligger ved vandet et sted i det ganske danske land. Her søger han at bekæmpe sin skriveblokering, men forstyrres konstant af de velmenende naboer, der muligvis er fattige på jordisk gods, men alle har hjerter af det pureste guld.
Parret med de mange høns laver æggeretter til ham, tryllekunstnerparret opfører mislykkede numre for ham, den fordrukne gamle dame byder på cognac, købmanden sælger ham alt til livets ophold på ”kridt” – og når det hele bliver for broget, og den unge forfatter prøver at finde ro til sin skrivning, bryder den hjertensgode Thorvald, Ravnekrogens selvbestaltede samlingspunkt, ind og laver en fest for ham. Og i medgang og modgang bliver de pragtfulde mennesker i Ravnekrogen gang på gang enige om, at de har det jo dejligt!
Selv den rige fabrikants søde datter er med, og så ved den kvikke læser jo godt, hvor historien ender.
Som dreng elskede jeg Finn Søeborgs humor, der foruden Panduro godt kan minde om de håndfaste løjer i Huset på Christianshavn. For mig personligt er tiden som sagt løbet fra denne ærlige/kærlige situationskomik; det er for forudsigeligt og går alt for langsomt; og så er det ærligt talt ikke rigtigt sjovt længere, sys jeg. Men er du dus med himlens fugle og elsker dansk folkekomedie fra 1950’erne, er “Vi har det jo dejligt!” uden tvivl et fund. Velbekomme!
