395
2013
978-87-7070-382-6
”Vestkystbunker” er sidste bind i trilogien af dokumentariske romaner om specielle arbejdspladser i Danmark under besættelsen og i tiden umiddelbart derefter. ”Tørvekongen” (2008) om tørvegravningseventyret omkring et lille bysamfund i Østjylland med Thorkild Brandt Jensen som den initiativrige hovedperson blev efterfulgt af ”Brunkul – Børster og baroner” (2010). Her var lokaliteten brunkulslejerne i Søby, og persongalleriet befolket af brogede skæbner omkring hovedpersonen Martin Rask Jensen.
I ”Vestkystbunker” foregår handlingen på den jyske vestkyst omkring det lille samfund Lyngkjær. Frede Virklund Jensen er den virksomme og handlekraftige ungersvend, der med en særdeles barsk opvækst i bagagen som 22-årig en overgang finder arbejde i ovennævnte brunkulslejer – også han erfarer, at dette ikke er for svæklinge. Inspireret af arbejdskammeraters omtale af bunkersbyggerierne oppe nordpå ved Hansted og Hanstholmen drager han og makkeren Johan af sted – i håb om bedre aflønning og bedre boligforhold: “Hellere hjælp til tyskerne end til de fornærede grødbønder, der ikke under karlene ordentlig føde eller et opvarmet kammer at sove i. Frede har, som flere andre, mere tillid til effektive tyskere end til vankelmodige danskere”.
Frede og Johan finder hurtigt ansættelse, de er: “fra brunkulslejerne vant til at arbejde sammen med en broget skare af mænd, skaren ved bunkersbyggeriet er ikke mindre broget”. Det tør siges – farverige, selvrådige, skæve eksistenser drages mod dette tyskernes ambitiøse byggeprojekt. Her hersker uskrevne, selvbestaltede regler og love; den snarrådige og ikke så lidt højtbralrende Buller er et herligt eksempel på en arbejder, der ikke bøjer nakken, når arbejdsformanden stiller “urimelige” krav – Buller har sin egen måde at klare den slags tåbeligheder på: “Så stiller vi skovlene fra os og slukker for blandemaskinerne. Og hvis ham skrigehalsen vil have blandet mere beton, så må han ryste op med nogle flere kroner”.
Frede er rystet – men, men – han finder sin egen vej – med hårdt arbejde, kneb og finurligheder. Han bliver selvstændig, får flot nyt hjem med købet af “Sandgården”, lærer at begå sig i forhold til den tyske arbejdsgiver O.T. på Hundborgvej i Thisted.