207
2007
978-87-7055-209-7
”Verden er ét land” – hvor vidunderlig en titel. Jeg tog den omgående ned fra bibliotekets hylde.
Forsiden er prydet af en smuk ung mand – Farshad Khologhi, som de fleste nok kender som skuespiller med indvandrerroller og som skribent og fordragsholder.
Citat bagsiden “For mig er verden ét land, der huser ét folk, menneskeheden. De universelle menneskerettigheder bør være vores udgangspunkt. Ligestilling og kvindefrigørelse burde ikke kun være forbeholdt kristne eller blonde mennesker. Hvis kvinderne skal være frie, skal alverdens kvinder have den samme mulighed. Menneskerettighederne skal gælde for alle jordens befolkninger og ikke kun et fåtal”.
I bogen med minder og meninger fortæller Farshad om flugten fra Iran, om sin iranske baggrund, sin danske ungdom, om sin familie og om hvordan han oplever indvandrerne i det danske samfund og de udfordringer, verden står overfor i lyset af en radikal fundamentalisme.
Bogen skifter kapitel for kapitel mellem Farshads erindringer fra hans liv i Iran og hans liv i Danmark. Fortid og nutid. Fangenskab og frihed. Muligheder og begrænsninger. Plusser og minusser.
Farshad causerer omkring 9/11, omkring tørklæder, omkring integration, omkring håb og tro og omkring radikal fundamentalisme.
Farshad oplever at blive overfaldet af “sine egne”, og beskriver det således:
Citat side 165: “Jeg havde set det komme i flere år, drypvist her og der. Jeg havde kommenteret det ved utallige lejligheder. Jeg havde gennem lang tid holdt et skarpt øje med debatten i den internationale presse og kunne konstatere, at de samme tendenser og det samme trusselsbillede gjorde sig gældende i andre vesteuropæiske storbyer. Nu havde jeg for første gang selv erfaret, at disse holdninger hvert øjeblik det skulle være, kunne omsættes til vold. Der skulle bare en gnist eller en glød til”.
En tankevækkende og vedkommende fortælling – med stof til eftertanke omkring, hvordan Danmark og Europa vil udvikle sig gennem næste generation.
Læs den!