Ved Ishavet af Lars Johansson

Bogudsalg. Ju-hu, så kan man komme nogle titler i kurven, som man ellers ikke ville binde an med. Og sikke en fantastisk bog, jeg har har fået fat i! Bogen er skrevet på virkelige hændelser fra fiskerbyen Berlevåg i det øverste Nordnorge og foregår under anden verdenskrig.

Lars Johanssons romanpersoner er skildret meget troværdigt og kærligt. Når man læser bogen ER man i Berlevåg.

Bogens hovedperson er Margit, der er gift med fiskeren Rolf og med hende som centrum møder vi den lille bys brogede skare. Da Margits mand forliser med sit skib, er der nok af mænd, der gerne vil komme forbi, men Margit vil selv bestemme, hvem hun deler seng med. Det er ikke let at være enlig mor uden forsørgelse, men Margit finder med tiden sin egen vej.

I byen bor også Jorunn, Margits ”horeunge”, der bor hos sin farmor og farfar og som kalder Margit for tante. Vi følger Jorunns vej fra pige til kvinde med alle de forvirrende følelser, der følger med. Margit vil så gerne fortælle Jorunn, at hun er hendes rigtige mor, og Jorunn ved godt, at det forholder sig sådan. Det er rørende at følge, hvordan de to nænsomt nærmer sig hinanden. Også Jorunn finder i løbet af bogen sin egen vej.

Det hele foregår i kulissen af anden verdenskrig, hvor Norge er besat og tyskerne kommer til Berlevåg. Det lille samfund bliver udfordret af værnemagten, hvem er ven og hvem er fjende, og mange inviterer fjenden indenfor – både i overført og i bogstaveligste forstand.

Bogen slutter med at tyskerne brænder byen ned og indbyggerne evakueres til en uvis fremtid.

En dejlig, men dog grusom læseoplevelse, der giver stof til eftertanke om, at en tryg hverdag ikke er en selvfølge og at menneskets overlevelsesevne er stærk. Jeg kan på det stærkeste anbefale bogen.

Smuk, smuk forside – og hvor ville der komme en vidunderlig film ud af denne bog.

Lån bogen på biblioteket