Vals med Bashir af Ari Folman & David Polonsky

For en del år siden blev filmen ”Waltz with Bashir” anmeldt på DR2. Den fik en lidt fesen anmeldelse, men når Adrian Hughes sidder med et panel af ‘kulturelle eksperter’, fylder egoerne indimellem mere end det tiltænkte indhold. Uden at have set filmen, og med tegneserieudgaven i baghovedet, har jeg en klar forventning om at filmen må være ret interessant. Kanske at en dokumentarisk tegnefilm baseret på en massakre i libanesiske flygtningelejre ikke passer til kultureliten?

Oversat til tegneserie fungerer fortællingen om falangisternes massakre i to flygtningelejre i Beirut i 1982 upåklageligt. Perspektivet er israelske Ari Folmans, der var med under massakrerne, men som intet husker. Kort efter årtusindeskiftet opsøger han gamle soldaterkammerater for at ruske op i sine egne minder, og via deres input samt hans timer med en psykolog, kommer fortællingen tilbage i tiden, og viser fra første hånd hvad der skete.

Formen fortjener en kommentar, for den kræver tilvænning. Tegningerne er klippet direkte fra filmen, bogen har derfor en tegnefilms karakteristiske design, hvor der er cuttet ned på detaljer og stilen derfor er ret ikoniseret. Ansigter er i filmen animerede ud fra en fast skabelon, og derfor er mange billeder i albummet identiske, bortset fra baggrunden. Normalt irriterer den slags helt ad H til (f.eks i nyere Lucky Luke), men når oplægget netop er en film, giver det mening.

Fotos af lig i lejrene runder albummet af, så man lægger ikke albummet fra sig med følelsen af at have læst en tegneserie. Seriøsiteten skal lige markeres, men spørgsmålet er om det nødvendigt, for ‘Vals med Bashir’ understreger meget tydeligt diverse krigsforbrydelser. Det er faktisk en lettelse at det er en tegneserie, for en fotografisk gengivelse ville være helt ubærlig. Tegningerne tillader i starten en vis distance, der nedbrydes mens fortællingen skrider frem. Valsen er i dén grad gennemført.

Albummet er ekstremt dystert, – filmen skal helt klart ses.

Lån bogen på biblioteket