Træer sår sig selv af Iselin C. Hermann

“Spise, spise, spise. Drikke, drikke, drikke. Snakke, snakke, snakke. Sådan ordner dukkerne den slags, og alt det andet, som bare skal gøres for at komme videre i legen. Køre, køre, køre.

Mørket står og vipper på aftenens dørtærskel og ved ikke helt, hvad det vil. Når man sidder indenfor, ser det altid mørkere ud, end det er, når man er ude i det. Ligesom regnvejr ser vådere ud, når man sidder tørskoet inden døre”.

Hovedpersonen i denne lille roman er også lille. Hun hedder Sveske, og er 5 år. Handlingen foregår på mormor og morfars gård, og starter en fortvivlet dag, hvor Sveske og hendes lillebror hentes hjem på gården af bedsteforældrene. Sveske er bundløst bange, for mor sagde ikke farvel, da de tog af sted. Hun var der slet ikke! Hvad er der sket? Får hun mor og far at se igen?!

Lige som hun selv er lille, er hendes verden også lille. Langsomt som dagene går, beroliges Sveske af den selvfølgelige tryghed hos bedsteforældrene. Selv om hun pludselig kan gribes af ubehaget ved, at hun ikke har set sine forældre i lang, lang tid. De stille sommerdage går med alt og intet. Hun går i butikker med mormor, får banansuppe af sine tre barnlige svogre, grues ved den udstoppede ugle, der står for toppen af trappen, finder sin bortkomne ring i en kokasse og grubler over hvilken taktik der dur, når man skal indfange sommerluft i en plasticpose.

Og efter 3 mættede uger, dukker en bekendt folkevogn op på gårdspladsen, og to solbrune mennesker stiger ud. Mor og far er kommet tilbage efter deres ferie i Grækenland. Selv om Sveske har levet ca. 1½ liv, mens de har været væk, er hun slet ikke voksen endnu. For enhver ved at der findes korte minutter, og lange minutter. Det er også derfor at det slet ikke giver mening at lære klokken!

Lån bogen på biblioteket