328
2008
978-0-7011-7999-1, 978-0-7011-8000-3
Dette er en Simon Serrailler kimi, nummer 4 i rækken; Simon er politikommissær, der er blevet forfremmet til en afdeling, som tager sig svær kriminalitet.
Der er en morder løs, som myrder nygifte kvinder og der skal være bryllup med kongelige gæster – Charlie og Camilla kommer. Men Simon finder morderen.
Temaet i denne bog overskygges helt at de personlige tragedier i Serrailler familien.
Cat Deerborn er Simons trillingesøster, som er læge og lige kommet hjem efter et års studierejse til Australien. Ungkarlen Simon nyder deres hjem som en oase med Chris, Cat’s mand, som også er læge og deres to børn Sam og Hannah, de bor på en noget kaotisk bondegård.
Cat er lykkelig for at være hjemme hvor hun hører til. Men hendes veninde Karen med brystkræft er dødende for hun fravalgte rigtig lægebehandling og tog kun alternative behandlinger som ikke hjalp. Karens mand forlod hende pga af dette, og hun er blevet indlagt på et hospice. De kan ikke rigtigt snakke sammen om det. Cat føler at hun har svigtet sin veninde, men hun finder Jane som de begge kender – hun er præst som rådgiver og trøster ved livets afslutning.
Desuden følger man en anden familie, Helen er enke med to store børn Elizabeth og Tom. Tom er blevet hjernevasket af en religiøs kult og er meget forandret og tænker kun på hvordan han kan omvende sin familie, som ikke vil have noget med det at gøre. Elizabeth overtaler moren til at prøve at finde en ven gennem internettet, det lykkes over al forventning. Hun møder Phil, men Tom får det til at falde sammen.
Simon vil prøve at få genoprettet sit forhold til sin far Richard, det har været meget køligt mellem dem siden Simons mor døde. Da Simon kommer hjem finder han at faren har fået en veninde Judith, de er begge læger på pension men tidligere kolleger. Simon går grassat da han finder Judith i sin mors køkken.
Chris er meget træt efter den lange rejse, men besvimer og det viser sig, at han har en fremskreden hjernekræft.
Det er generelt for Susan Hills bøger, at man sidder tilbage med en fornemmelse af at hun ved utroligt meget om medicin og sygdomme; det minder een om hvor heldig man er, når man står op om morgen og har det godt og er rask. Der skal så utrolig lidt til, at der vendes op og ned på ens tilværelse.
Jeg kan godt lide disse bøger, de virker troværdige med kriser og roderi sådan som de fleste mennesker har det, men på den anden side sidder man med en fornemmelse af, at jeg gerne ville kende dem lidt bedre.
Lån bogen på biblioteket