240
2007
978-0-7515-3891-5
Kan gammel kærlighed genopstå mange år senere?
Nicholas Sparks har skrevet denne roman med henblik på at vise hvordan den sande kærlighed ikke altid er ligetil – men det er vigtigt at finde og forfølge kærligheden.
Denne roman handler om Noah og Allison (kaldet Allie), som havde en ungdomsromance før 2.verdenskrig. Noah er en ganske almindelig fyr, og Allies forældre er ikke helt så glade for deres forhold, da de er mere velstående og har et ry at tænke på. Noah og Allie mødes første gang i sommeren 1932 til en form for festival i North Carolina, hvor det meste af handlingen finder sted. De falder pladask for hinanden og mødes hver dag i den følgende periode, men sommeren ender en dag og Allie må tilbage til sin egen by 3 uger efter. Vi møder dem 14 år efter, hvor alt er forandret – Noah er kommet hjem fra krigen og lever lidt som en enspænder hvorimod Allie er forlovet og skal giftes i efteråret.
Det er Allie, som ændrer deres liv, da hun ankommer til den lille by for første gang i 14 år og dette sker efter hun har set hans billede i en avis. Hun har ikke glemt ham og han har bestemt heller ikke glemt hende. De får mulighed for at genopdage forholdet, men virkeligheden kommer og banker på, da hendes forlovede og hendes mor ikke er helt enige i hvad hun foretager sig.
Det vigtigste er faktisk at hele denne historie bliver fortalt af en ældre mand til en ældre kvinde, som lider af Alzheimers – han fortæller deres historie og hun genkender dele af det. Det er især dette som fik mig til at fælde tårer til sidst i romanen – måden, som Sparks har valgt at benytte til at fortælle deres historie, er fantastisk. Ungdommens minder bliver fortalt igennem deres tanker tilbage i 1946 og Noah higer efter Allies klare øjeblikke som ældre.
Sparks skriver rigtig godt og jeg er personligt ellevild med hans bøger. De er mere seriøse end den sædvanlige chick-lit og jeg kan bestemt anbefale denne til enhver men især dem som er håbløse romantikere.