Texas’ rose af Dy Plambeck

Dy Plambeck debuterede i 2005 med den anmelderroste digtsamling “Buresø – fortællinger”, og hun er også blevet skamrost for sin debut roman “Texas’ rose”. Derfor var forventninger høje, da jeg gik i gang med denne.

Bogen er skrevet fra niecen til faster Lillian, som er bogens knudepunkt. Niecen skal hente sin fasters aske i Hanoi, da det var dér, Lillian boede den sidste del af sit liv. Under denne rejse gennemgår niecen mange minder om sin bemærkelsesværdige faster, der altid har skabt ravage omkring sig – men i høj grad også beundring.

Da jeg var færdig med denne bog – hvad der ikke tog særlig lang tid – måtte jeg erklære mig uenig med anmelderne. Jeg blev aldrig rigtig fanget og syntes ej heller at den var spændende eller bare interessant, og det er ærgerligt, for Plambeck har tydeligvis en masse på hjerte, og hun har uden tvivl et talent.

På den anden side kan jeg sagtens forstå de høje anmeldelser. Plambeck opfylder alle kravene: En rap, lille roman om de borgerlige dyder og om en underfundig kvinde, der skider højt og helligt på dem. Det lyder også ret fedt, men under læsningen følte jeg aldrig, at det gjorde dét, den skulle gøre, til tider føltes den direkte kedelig.

Lån bogen på bibliotek.dk