Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen

En af de vigtigste danske forfattere er i mine øjne Karen Blixen. Hun var på mange måder en spændende person med sit noget anderledes liv, og ligeledes var hun en spændende forfatter, der skilte sig ud fra datidens forfattere. Starten af 1900-tallet var i Danmark præget af det, mange kender som socialrealisme. Vi fulgte den stakkels Pelle og lod ham erobre vores hjerter, mens vi fik en indsigt i datidens arbejdermiljøer.

Blixen derimod tager læseren med til et fortryllende, fantastisk univers, hvor Danmarks sociale tilstand nærmest ikke kunne være længere væk (med mindre vi taler i meget overført betydning). Geografisk set befinder vi os på mere eksotiske lokationer. Mere interessant er det måske, at personerne og hændelserne fx er hentet fra gammel tid, fra et 1001-natsk eventyr eller lignende, og at det nærmest er dagligdag, at personerne gennemgår metamorfiske stadier, hvor grænserne mellem mand, kvinde, dyr osv. flyder legende frit.

Blixen beskrev sig selv som fortællerske og den titel er hun i høj grad værdig. Hun skriver fabelagtig godt og fortæller historier, så man ikke kan andet end at ønske, at man havde været blandt de heldige, der fik lov til at sidde stille og lytte, mens Blixen blandede fantasi og poesi i et næsten guddommeligt mix.