0 kommentarer

Superteam, Tandfeen og Glemslen: Den store redningsaktion af Sarah Lindkvist

af d. 5. november 2011
Info
 
Sideantal

46

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92319-01-2

 

Titlen vækkede straks min nysgerrighed (hvad pokker er det?) men den er faktisk meget sigende: Da Tandfeen pludselig ikke dukker op som sædvanlig samles et Superteam af bl.a Jerntand, Hullerik og Rod og Rokke for at finde hende inden… Det udvikler sig barokt og vanvittigt og med en slutning børnene kan tænke over.

Bogen har et pædagogisk sigte som dog ikke slynges ned i halsen på læseren, og tak for det! Karius og Baktus har på trods af den taknemmelighed det retrospektive syn giver, voldt stor skade med sine voldsomme udfald mod forkert tandbørstning og konsekvenserne deraf. Her er eventyret ikke mindre fantastisk og de forskellige scenarier er overraskende (lossepladsen!). Sarah Lindkvist som også har illustreret (finurligt og med plads til egen fantasi) har lavet en nyklassiker som bør få stor udbredelse. Målgruppen er vel børnehaveklasse niveau (3-6 år), men bør ikke indskrænkes hertil.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter