161
2023
978-87-94162-68-5
Striden mellem Trætroldene og Jordtroldene
1. oplag
Der er to slags trolde. Dem der har lange haler og bor i træernes kroner og så dem der har korte haler og bor på jorden. De er ikke særligt gode venner, nærmere fjender. Men en dag opstår der sød musik mellem en jordtrolde pige og en trætrolde dreng. Desværre er det ikke en nem kærlighed, og slet ikke da det ikke er acceptabelt da der er en anden jordtrold som er interesseret i pigen. Men ved fælles hjælp og nogen grove strabadser så lykkes det for parret at få lov at blive et par. Omend de i starten må leve i skjul. Det er en ensom tilværelse for de to og det er ingen af dem vant til, da trolde er meget sociale væsner. Den første vinter hvor de er overladt til sig selv, bliver det hele mere og mere deprimerende. Men så får de en ide, de vil besøge familien selvom de knap kan kæmpe sig igennem snedriverne. Og de ender da også et helt andet sted end forventet. Og heldigvis, for de er tæt på at være totalt stivfrosne i den hårde vinter.
Det er en sød og underholdende historie. Henvender sig nok primært til større børn og barnlige sjæle, der sætter pris på et eventyrlignende univers, hvor der er kampe, kærlighed og venskaber. Så man hygger sig som læser hele vejen igennem og kan nemt forestille sig det hele, da man får huler, træer, fester med mere gode beskrevet.
En fin bog og en god fortælling, så det er en samlet pakke der er værd at give sig i kast med. Og den kan både læses højt så man som familie kan nyde en god historie, men den er også god at læse selv så man kan fordybe sig i et univers fuld af trolde og fællesskabsfølelser.
Anmeldereksemplar.