Stormen udenfor af Stefan Merrill Block
374
2011
978-87-7973-495-1
The Storm at the Door
“Stormen udenfor” kombinerer virtuost det rablende vanvid på et sindssygehospital (“Gøgereden”) med den vemodige kærlighed i livets efterår (“Deres sensommer”). Det er en vanvittigt godt skrevet bog, rørende og oprørende, medrivende og til sidst også regulært spændende.
Meget af handlingen foregår i 1962 på den mondæne institution Mayflower nær “søvnigt tweedklædte” Boston. Her bor interessante folk. En mand med femten veldefinerede personligheder; en anden mand, der er ved at kortlægge altings sprog – for tingene taler nemlig til ham med hver sin stemme; en pyromanisk husmor…
Men fokus er på Frederick Merril, 40, der er røget ind, fordi han i en 200 hestes brandert blottede sig for de forbipasserende bilister på en hovedvej. Egentlig var tanken vist bare at underholde, lige som dengang på college, hvor folk grinede af den slags. Inderst inde ved Frederick godt, at han engang imellem er lidt gaga, men derfor behøver hans kone Katherine og politiet vel ikke ligefrem at tvangsindlægge ham? Og nu er det svært at slippe ud igen, for medicinen gør det djævelsk svært at samle tankerne.
Katherine og de fire døtre står over for en social deroute. Ikke alene mister hun mandens indtægt, men også omverdenens anseelse i et bornert USA, hvor Kernefamilien er tilværelsens absolutte mål, og hvor en fraværende mand skaber hævede øjenbryn. Omvendt slipper hun jo for den evigt fordrukne, konstant utro husbond. Hvad er værst? Og hvordan forklarer man sagen for børnene, der tilsyneladende forstår mere end én selv?
På Mayflower ankommer en ny overlæge med radikale ideer til helbredelse af de syge. Canon har selv problemer på hjemmefronten og overfører al sin energi på de sagesløse patienter. Frederick opdager tilfældigvis, at Canon har en affære med en sygeplejerske, og lægen prøver at forhindre en skandale ved at straffe Frederick på den værst tænkelige måde. Det er en grum historie – ikke mindst, fordi den reelt er baseret på forfatterens bedsteforældres liv. Og det værste er næsten, at Frederick i dag ville have fået den relativt uskyldige diagnose maniodepressiv.
Bogen starter med, at Katherine brænder et tykt brev fra Frederick. I slutningen får vi det hjertesskærende svar på hvorfor. Man græder med det ene øje og smiler med det andet.
