165
2012
9788770854801
It's a magical world
‘Det er vildt derude’ samler seriens sidste år. Der er ingen tegn på at Watterson havde tænkt sig at stoppe, han gentager ikke sig selv, kvaliteten er fuldstændig i skabet som altid. Serien kørte engang i Bassebladet, hvor det siger sig selv at den gav alle andre baghjul. Det er der rigtigt mange grunde til, som eksempelvis at Watterson via Steen kommenterer samfundsudviklingen. Og forudsiger de problemer vi for alvor står overfor i dag, med internettet og de sociale mediers diktatur: “Vi lever i interessante tider. Vi stoler ikke på regeringen,
Vi stoler ikke på retssystemet,
Vi stoler ikke på medierne, og
Vi stoler ikke på hinanden!
Vi har undergravet enhver autoritet og enhver mulighed for at genopbygge den!”
Den sidste scene handler om endnu en slædetur i sneen. Der er faldet sne natten over, som har draperet verden i hvidt, med stoffers ord, “som et stort hvidt stykke papir at tegne på”. Det er måske en overfortolkning, men muligvis afslører Watterson her at der for ham selv nu skal ske noget nyt. Og måske også for Steen og Stoffer, som Steens absolutte sidste replik viser: “Verden er et forunderligt sted, gamle jas… Lad os udforske den!”