Startgate: En julefortælling af Ingvild H. Rishøi

Melissa og Ronja lever alene med deres alkoholiserede far. Ronja er yngst og er klart bedst til at bevare håbet, men også hun tumler af og til med skyldfølelse:

“Bagefter, da jeg lå under dynen, kom jeg i tanke om alt det jeg skulle have gjort. Jeg skulle have sagt men vi vil ikke have nogen gaver i år. Jeg skulle have gået hen til Eriksen og sagt, du må ikke give vores far forskud, jeg skulle have banket på hos Aronson og sagt vil du passe på vores fars pung? Men jeg havde ikke gjort nogen af delene. Jeg var gået med far ud i gangen, og der stod jeg som en lille idiot og sagde skal du købe gaver? Skal jeg så sige hvad jeg ønsker mig?…… Men så tog han læderjakken ned fra stumtjeneren og sagde farvel, piger. Jeg er nok væk et stykke tid, der er også nogle folk jeg skylder nogle penge.”

Trods farens manglende kompetencer ud i forældreskab klarer de to piger sig langt hen af vejen godt. For takket være en pedel får Melissa et job som juletræssælger, Ronja laver en god forretning og naboen Aronson har altid døren på klem. Der er heldigvis personer, der gerne vil hjælpe de to piger og alt i alt er Stargate en dejlig fortælling om to piger, der takket være hinanden og et beskedent netværk formår at skabe smil og håb i dagligdagen.

Jeg er usikker på, hvordan jeg skal tolke slutningen i Stargate, men måske er det også en styrke ved bogen, som bestemt kan klare en genlæsning. Måske kan det blive en ny juleklassiker?

Lån bogen på biblioteket