Splint & Co. 1938-1946 af Rob-Vel og Jijé
224
2009
978-87-7679-560-3
Originaltiler: Spirou - l'intégrale. Spirou et Fantasio - l'intégrale
redaktion: Mads Stoumann og Michael G. Nielsen ; oversætter: Freddy Milton
Her er for første gang på dansk de allerførste sider med Splint % co. fra 1938. Serien kørte på forsiden af det belgiske tegneserie magasin Spirou, et blad der var opkaldt efter den rødhårede piccolo. Spirous redaktion har ikke længere de gamle blade liggende, så man har måttet affotografere gamle blade ude ved en dygtig samler for at lave albummet. Og det kan man godt se, for det er tydeligt at det er genoptryk af meget gamle magasiner, der er ligesom ligger en dis henover tegningerne. De er en anelse slørede og farverne tangerer det gulnede.
Rob-Vel har æren af at have opfundet piccoloen Splint, men hans oprindelige historier er ret flade, der mangler både fokus og spænding i manuskripterne – og den dynamik som seriens billedside altid har været kendt for, er Jijés opfindelse. Rob-Vels tegninger er uinteressante, og i dag kan det kun undre at hans figur har overlevet i mere end 80 år. Men seriens storhedstid kom først med André Franquin bag tegnebrættet.
Albummet er spækket med oplysninger om de forskellige folk der har stået bag serien gennem tiden, og det er interessant læsning. Rob-Vel startede, men blev indkaldt under anden verdenskrig og derefter sat i tysk fangelejr. Jijé tog over i Rob-Vels fravær og forfinede seriens billedside. Han er ophavsmanden til den svungne, dynamiske streg. Midt i en fortælling kastede Jijé serien i hænderne på sin lærling André Franquin, en helt igennem uerfaren debutant, der skulle vise sig at være noget af et talent. Franquin gjorde Splint kendt, og han er den af alle der har udviklet universet mest, og skabt alle de bifigurer serien den dag i dag er befolket af. Han opfandt også Spirillen, men den beholdt han selv rettighederne til, så da han trak sig fra serien, tog han sit geniale fabeldyr med sig.
Albummet her er helt klart kun interessant for de mest inkarnerede fans. Rob-Vels historier er reelt ikke værd at læse, – måske en 7-8-årig knajt vil finde behag i den forældede falde på halen komik, men heldigvis er flere af Jijés historier fuldt på højde med de gamle klassikere vi kender fra Franquins hånd. Grafisk er der heller ingen forskel på Jijé og Franquin – sidstnævnte formåede ganske enkelt at kopiere sin læremester helt eminent.
