Spirit. Bind 12 : Ingen vej tilbage af Will Eisner

Spirit. Serien selv Frank Miller fejlede med at filmatisere. Tegnet af Will Eisner, hvem verdens mest prestigefyldte tegneseriepris er opkaldt efter. Og serien som synes at være glemt at samtlige danske udgivere.

I denne 12. samling der indeholder elleve af Eisners tegnede noveller, er et rent udstyrsstykke af historier der alle har dybt forskellige handlinger, genrer og forløb. Toninger i stemninger og grafiske udtryk der konstant skifter vinkel, fokus og springer ud og ind i perspektiv. Han kunne noget den mand. Det går efterhånden op for mig, – efter at have læst Eisner i en snes år, at et af hans ypperste greb er hans talent for at arbejde med skygger.

Eisner kommer rundt i alle (u)mulige plotmæssige afkroge og når endda at fortælle en helt traditionel gyser om en kvinde fanget på et forhekset slot, afrundet med en skjult romance mellem Spirit og den stakkelse kvinde. I “Vejret i morgen” bliver meteorologen Voight J. Millibar ret upopulær da hans forudsigelser lyder på snevejr, midt om sommeren. Et par forbrydere kidnapper ham, de skal være sikre på vejret til et bankrøveri, og begynder at tortere ham da de hører om sne. Men på logisk vis ender den stakkels meteorolog med at få ret. Og Spirit med at få fat i banditterne.

Pancho den talende tyr føres til slagtning, mens den fortæller sin livshistorie som offer for tyrefægtere. Og et slagsmål mellem Spirit og en tyrefægter. Pancho skal slagtes for hvem har nogensinde hørt om en talende tyr?

I “Eftersøgt” ender en helt almindelig kedelig eksistens som altmuligmand på et kernekraftværk, hvor han skal brænde affald og gamle dokumenter. Den stakkels mand keder sig og lærer teksterne på dokumenterne udenad, så han til sidst reelt er i stand til at bygge en kernekraftreaktor ud fra hukommelsen. Og må pludselig se sig selv jaget som verdens farligste mand.

Men “Gadebetjent Dolan” er nok den bedste. Her bliver Dolan degraderet til gadebetjent på grund af en korrupt embedsmands rævestreger. Samme embedsmand ser sig jaget af Spirit og rekrutterer en gadebetjent til at beskytte sig. Gæt selv hvem. Dolans mimik som den skifter fra glæde, da han får at vide at der er en mulig forfremmelse i sigte hvis han vil beskytte embedsmanden, over lettelse til den rene skræk, da han får navnet på den ‘forbryder’ han skal beskytte skurken imod, er bevis på Eisners geni.

Spirit er sådan set al slags fortællinger pakket ind som en slags krimier, men med en mystisk maskeret helt i hovedrollen. En slags superhelt, der næsten kommer af dage i hver historie. Der er ikke mange hvor han undgår skudsår.

Nyd også forsiden hvor Spirit er fanget for enden af en mole, hærget og gennemblødt, mens han læner sig op af skiltet med ‘Dead end’. Det er dog tydeligt hvem der er nået til en blindgyde, nemlig de fire skumle banditter, der er ved at finde deres skydevåben frem. De er fire mand, og alligevel er skydevåben nødvendige. Bemærk så at pælene under molen former navnet Spirit, – så forbryderne har ingen chance. Skulle de få ram på Spirit, fjerner de det fundament de befinder sig på. En tabt kamp. Og genialt sat op.

Muligvis den stærkeste samling hidtil, og selvom det i sig selv er en horribel påstand, siger det alligevel en hel del.

Lån bogen på biblioteket