Sommergræs, vinterorm af Mette Sø

Hvad skal man gøre, når man pludselig står uden job, kæreste og far og hvad har landene Finland, Grækenland og Rumænien til fælles, siden det er disse lande vores hovedperson Billi tager til sådan ud af det blå?

Mette Sø tager i denne roman sine læsere i hånden og lader hendes hovedperson Billi få følgeskab i hans liv, som netop har taget sig noget af en drejning og vi møder ham første gang, da han stadig befinder sig på dansk jord. Hans far var gennem længere tid syg og da faren er blevet begravet, kommer Billi hjem til et tomt hjem. Hans kæreste har pakket sine ting og taget afsted og hun har kun efterladt et brev med få sætninger til Billi. Men det er ikke det eneste uheld, som har ramt Billi – han er nemlig også blevet arbejdsløs. Han arbejdede på en kuvertfabrik, som blev solgt og beslutter sig pludselig for at tage et smut til Finland til sin barndomsvens Marks forbløffelse. Her møder han tilfældigvis kvinden My i Helsinki, som tager ham en tur med ud på landet:

“Den ene times granskov og kig til søer overtager den anden. Jeg ved, at det er smukt. Min hjerne siger til mig, at det her er virkelig smukt. Jeg sige højt, at det er smukt. Men det rører mig ikke. Jeg lægger en hånd på maven. Normalt bliver jeg stor i maven, og så ved jeg, at det er smukt. Måske hænger maven sammen med hjertet. Mine organer sætter ud et efter et og sortskrumper. Først hjertet og maven, så nyrerne og bentøjet. Jeg ved godt, at benene ikke er et organ, de er ekstremiteter, men de kan vel visne. Slaske hen ad jorden som et par fletninger. Jeg gnider min brystkasse, mærker huden blive varm.

“Har du nogensinde oplevet, at dit hjerte forsvandt?” siger jeg.

My ser på mig med det ene øjenbryn løftet.

“Masser af gange. “”

Her møder han nogle af de lokale, som My kender og gennem dem kommer han til at kunne besøge en papirmølle. Det går ikke helt så godt som man kunne håbe på og han beslutter sig for at rejse videre. Det er nemlig som om, at der er flere ting, som han må finde ud af, før han igen kan vende hjem til Danmark. Næste stop er Athen, hvor han gerne vil besøge kuvertfabrik. Det er lidt sværere at lave en aftale end han først lige havde regnet med og han går på opdagelse i byen, hvor han møder grækeren Alexis inde i en træningshal. Efter en udveksling af et par bemærkninger får Billi stukket et visitkort på en restaurant i hånden og før han ved af det, tager han der forbi og snakker om livets problemer:

“”Vores problemer er penge, det ordner sig. Godt, jeg ikke er i din situation.”

Jeg tørrer mine øjne.

“Mener du det?”

Alexis klemmer min arm og griner.

“Det ved jeg ikke. Du er i krise. Vi er i krise. En krise er en krise og kan ikke rangordnes. Se på det positive. Du er landet det rigtige sted. Vi opfandt ordet krise.”

“Problemet er, at jeg ikke kan slippe denne her tanke om, at jeg også er væk. Gået i stykker.”

“Måske skal du slippe tanken om, at du skal give slip. Så har du et problem mindre. Kriser tager den tid, kriser tager.” “

Men hvordan skal Billi komme videre herfra?

Det er ikke altid let at være Billi og det er noget af en rejse, som vi kommer på som læsere af denne bog. Men ligeså meget som det er en geografisk interessant rejse, så er det også en rejse ind i Billi selv, da han er en person, som tænker meget og fordøjer de ting, som han oplever. Sø skriver så levende at man føler at man ikke vender siderne i en bog, men i stedet står ved siden af Billi og det er bestemt en bog, som kan læses mere end én gang. Der er mere til Billi end man umiddelbart tror, da man starter bogen og brikkerne falder på plads en brik ad gangen i forhold til hvorfor Billis liv er som det er.

Alt i alt en tænksom bog, som tager sin læser på en fantastisk interessant rejse rundt omkring i Europa i selskab med Billi og hans tanker om både sit eget liv og hvordan det skal gå med kuvertfabrikker rundt omkring i verden i fremtiden.

Lån bogen på Bibliotek.dk