Solea af Jean-Claude Izzo

Den forhenværende strømer, Fabio Montale, er denne gang oppe imod selveste mafiaen og han er godt klar over alvoren. Hans gode veninde Babette (én af mange, omend de dør som fluer gennem alle 3 bøger) har været så letsindig at infiltrere mafiaens netværk i den hensigt at delagtiggøre offentligheden i kriminelle aktiviteter. Babette går under jorden, mens mafiaen truer Montale på livet for at få ham til at afsløre, hvor hun befinder sig.
Montale når hverken at sige ‘buh eller bæh’ (dvs. at bolle med den dejlige Sonia, som han lige har mødt på værtshus – eller knalde byens hotteste kommissær, Hélène, som har et godt øje til ham) førend han både har mistet Sonia og sin gode ven Mavros, blot fordi han ikke selv har fået fingeren ud ….

Afslutningen på Izzo’s trilogi skuffer noget, selvom den stadig rummer lidt af den fede atmosfære, som de to første bøger flyder over med. Det er som om Montales tanker kredser så meget om alle de kvinder, han er eller har været i berøring med – i en grad så det hæmmer hans fornuft. Hans plan om at snakke med mafiaen og redde Babettes liv er i hvert fald fuldstændig tåbelig.

Men jeg synes det er trist, at Izzo døde så tidligt. Udover at give os dejlige, lokkende beskrivelser af Marseille og Sydfrankrig, var han også en seismograf, når det handlede om Sydeuropas tilstand, med stigende økonomisk kriminalitet, voksende flygtningestrømme, menneskehandel, indvandrerghettoer osv. Og i hver en bog kan man mærke, at hans hjerte bankede for de svage og for retfærdigheden, som har det så svært…

Lån bogen på bibliotek.dk