Små hemmeligheder af Laura Kay
Natasha er psykolog. Men ligesom det altid er nemmere at opdrage andre folks børn er det tilsyneladende også nemmere at rådgive sine klienter, end at kigge på, hvad ens egen undvigende adfærd skyldes. Natasha bliver meget bange, når kærester taler om fremtiden, for hvem ved, hvad den bringer? Ved bogens start bor Natasha sammen med sin eks-kæreste, men da denne har fået en ny kæreste må boligjagten i gang. Dog skal hun med eksen Georgia og dennes nye kæreste til USA, og kraftigt opfordret af Charlie opsøger Natasha endelig sin far, som på fem minutter formår at slå hovedet på sømmet:
“”Jeg tror ikke, du er som mig,” fortsætter han. “Du virker meget modigere end mig”
“Det tror jeg er rigtigt,” siger jeg.
“Du ville aldrig forlade din familie,” siger han.
Jeg vil sige til ham, at det netop er det. At efter 18 år væk fra hinanden har han ramt lige ned i min største frygt efter bare nogle minutter. Presset fingeren ind i den, som var den et blåt mærke. Vi er så ens, så forbundne. Han må da bedre end nogen kende til alle de måder, jeg kan svigte andre mennesker på.”
Det viser sig, at Natashas far ikke bare er en stor lort, og at han bestemt ikke var vild med at forlade familien, og langsomt men sikkert bliver han igen en del af hendes og tvillingesøsterens liv.
Men der er jo stadig lige det med kærligheden, for hvordan skal det lykkes for Natascha at åbne sig og lukke kærligheden ind, når nu hun er panisk angst for at tale om fremtiden og for at ende med at skuffe nogen?
Laura Kay skriver om LGBT+ miljøet. Ifølge bogens omslag er det et valg, der er motiveret af, at der mangler bøger “med lykkelige slutninger om queerpersoner”. Jeg troede ikke, at det var et nødvendigt fokusområde længere, jeg forestillede mig, at det er personernes personlighed og ikke deres seksualitet, der er det væsentlige. Små hemmeligheder er ikke en uvæsentlig bog. Vi kender formentlig alle til, at vores fortiden er med til at definere, hvordan vi lever vores nutid og hvad vi drømmer om for fremtiden. Upåagtet Natashas seksualitet synes jeg, at hun er en sympatisk person, der bare gerne vil swipe væk fra problemerne (og jo sikkert ind i nogle andre). Overordnet set er Små hemmeligheder også en velskrevet bog, dog har jeg en anke, der måske fylder mere end den burde, men….
Laura Kay vil gerne skrive om og til LGBT+ personer. Natashas ven Charlie er non-binær og omtaler sig selv som de. Så skurrer det i mine ører, når følgende samtale mellem Natasha og Charlie finder sted:
“De (Charlie) skjuler ansigtet i hænderne og titter ud mellem fingrene.
“Charlie!”
Jeg kan ikke lade være med at grine ad dem.
“Jeg ved det godt, virkelig slemt. Men jeg kan ikke gøre for det.”
“Du skal ikke se ham igen, vel?””
Alt det skiften mellem ental og flertal irriterer mig grænseløst. Jeg ved ikke, hvordan det er på engelsk, så jeg ved ikke, om det er oversætteren, der er inkonsekvent, eller om miseren også er tilstede i originalteksten. Hvorom alting er, er det en skam, for det ødelægger noget af helhedsoplevelsen.
