60
2008
978-87-02-06886-3
Middelhavsfaren Niels Franks 12. bog, digtsamlingen ”Små Guder” udviser tydelige tegn på begyndende dødsangst. Digtsamlingen er en slags omstændelige, uredigerede portrætter, croquistegninger af vist nok selvstændige personer, ikke alter egoer, som Frank lader få mæle i en grød af refleksion, drømme om sex, bitre hospitalssenge, mørke parker og en helt igennem febrilsk flimrende tilgang til livet.
Vi halser igennem den ene situation, det ene replikskifte, det ene erindringsbillede, den ene tankerække, selvsuggestion, efter den andet. Centralt i det hele står subjektets behov for selvransagelse: Hvad er et menneske, hvad er dette menneske, og hvad er de andre for nogen størrelser? Men det er ikke det samme subjekt overalt, her er et regulært mylder af personer på de 60 sider. Alle med en iboende forundring over tingenes tilstand, og en uforståenhed over hvordan vi kom hertil. Der gestikuleres med alle lemmer og samples mellem de forskelligste situationer, hele tiden på grænsen af det fiktive. Men desperationen genfindes overalt. Dette er de små guder, de unge grænseoverskridende udødelige, der pludselig befinder sig i en større verden, en ukontrollerbar verden, som de før herskede suverænt over.
Jeg tror Frank er blevet moden, har mødt sin egen dødelighed og har samtidig erkendt at den kommer nok ikke endnu, man skal lære at leve med den, den er en tilstand, ikke en begivenhed, og derfor må tale og analysere sig igennem sit liv med sig selv, sin pik og de foranderlige du. Det er bestemt ikke uinteressant, heller ikke set i lyset af de foregående digtsamlinger, og undervejs er der da fortsat stille perioder med selvanalyse, ”Dagen lang lænet op ad en blyant”, hvorefter følger en beskrivelse af alle de væsentlige ting der sker i verden – men som stadig ikke afføder et digt, indtil Frank må slutte siden med ”De høje idealer går hjem og lægger sig / i sneen”. En central bog i forfatterskabet, måske en frigørelses / overgangsbog, og i øvrigt en fin samling med meget at byde på hvad enten man kender Niels Franks poesi eller ej. Anbefales.