0 kommentarer

Slænget og de endnu højere magter af Kim Risør

af d. 10. juni 2023
Info
 
Sideantal

189

Udgivet

2023

ISBN

9799776081829

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Denne gang må man sige, at Kim Risør har spidset pennen ekstra, ikke blot er dette sjette bind i serien om Slænget, som vanlig fuld af bidende satirer, men den er også udkommet hurtigt efter sin forgænger ‘Slænget og djævlens Advokat’, der udkom i første del af året. Dejligt at ventetiden ikke har været så lang, for hele persongalleriet står stadig i frisk erindring. Det er jo meget rart, når bøgerne er en forlængelse af hinanden.

Fessor har nye planer for sin fremtid, men der er et lille problem, der står i vejen for hans projekt, hans dødsfjende JJ. At slippe af med JJ er mere end Fessor selv kan magte, men det lykkes ham at indgå en aftale, mod at han bruger sin ekspertise som programmør som betaling for hjælpen. Derefter ser alt ud til at køre for Fessor, lige indtil et hjemmerøveri på Djævleøen trækker tråde til Huleby. Viggo bliver sat på sagen og ikke længe efter er Dunner selvsagt også en del af opklarings teamet.

Bogen er bygget lidt anderledes op end de forrige bøger i serien. Fessor har nemlig besluttet sig for at blive influencer, så lige nu knokler han som social creator og håber på at få så mange følgere så han kan begynde at leve af der. Fessors opslag er derfor en væsentlig del af bogen, og jeg skal love for der bliver luftet nogle synspunkter om alt mellem himmel og jord…. En lidt smart måde at få kommenteret på samfundssituationen, uden at det i øvrigt rykker på selve plottet i borgen. Ellers er der kun at sige at skrivestilen er lige så humoristisk som den plejer, og for os der har læst hele samlingen, er det som at komme hjem til familien. Der er ingen tvivlsom at slutning lægger op til at vi atter skal mødes med Viggo, Slænget og de øvrige aktører i Huleby. Så nyd en god gang satirer medens vi venter på næste bog i rækken. Kan varmt anbefales.

Kim Risør 1961 arbejder som finansrådgiver, og det helhedsorienterede mindset går igen i hans menneskelige spændingsromaner. Udgangspunktet er, at der – ud over god og spændende underholdning – skal være noget på hjerte og noget at reflektere over som læser. I den humoristiske serie om Slænget blandes alvor med satire, og det bliver det bestemt ikke kedeligt af. Med denne er det foreløbig blevet til seks bøger, de kan sagtens læses selvstændigt, men hvis man skal have udbytte af at følge udviklingen i persongalleriet, vil jeg helt klart anbefale at læse bøgerne fortløbende. Anmeldelser af Kim Risørs tidligere bøger kan ses her på siden.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Forlaget Mellemgaard, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter