0 kommentarer

Skygger fra Sprogø af Vibeke Marx

af d. 7. juli 2023
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

282

Udgivet

2023

ISBN

9788770078092

Udgave

5 udgave 1 oplag

 

Skygger fra Sprogø er en roman i to dele, i første del følger vi Magdaa.

Magda er en af mange i en stor børneflok, hendes mor er enlig og hjemmet er forsømt, så en dag kommer børneværnet og tvangsfjerner alle børnene. Magda bliver anbragt på kvindeanstalten på Sprogø, men hvor hendes søskende ender ved hun ikke. Magda er ikke dum, men præget af sin opvækst, og derfor let at lokke, så hun bliver gravid. Hun nægter at oplyse hvem faderen er, og bliver tvunget til bortadopterer sin lille dreng, men glemme ham kan hun ikke. “Drengen” er i hende hjertet resten af hendes liv. Efter nogle år kommer Magda væk fra øen og får job som tjenestepige. Hun klarer jobbet fint, så da hun bliver gravid igen får hun lov tilsat beholde barnet, så længe hun ikke forsømmer sit arbejde. Trods modgang lykkes det Magda få et rimeligt liv.

I bogens anden del følger vi Ursula, som er datter af “Drengen”. Hun vokser op i et koldt og følelsesforladt hjem hvor moderen dør alt for tidligt. Ursula har svært ved at finde ud af hvem hun er, og falder for alle former for alternative behandlinger for at finde sig selv og sit selvværd. Hun bliver udnyttet af en klam terapeut der kun vil hendes penge og køn, men finder trøst og støtte hos en hospitals klovn. Først sent finder hun ud af at det er skyggerne fra Sprogø der spøger.

Det er en meget velskrevet bog. Vibeke Marx maler med sproget, som maleren fylder farver på sit lærred, fylder Vibeke ord på papir så følelserne siver ud af siderne og personerne bliver levende, og jeg trækkes ind i handlingen.  Det er svært at forstå at der i min barndom stadig var kvinder på Sprogø, under forhold som i dag virker helt forrykt. Jeg synes det er et vigtigt stykke danmarkshistorie som Vibeke Marx  beskriver, og samtidig er det også en beretning om hvordan traumer og halve sandheder trækker spor op gennem generationer. Ud over at være en god læse oplevelse er det også en berigende bog, som jeg helt klart vil anbefale at læse.

Vibeke Marx (1948) har skrevet både romaner, noveller og børnebøger. Hun er uddannet fritidspædagog, og debuterede i 1990 med ungdomsbogen “Held og lykke Robinson”, som vandt en nordisk manuskriptkonkurrence. I 1999 fik hun Edvard Pedersen Biblioteksfonds Forfatterpris, 1999 (sammen med Kirsten Thorup) for “Den der hvisker” (1998). Vibeke Marx skriver med en dybfølt social indignation, og hendes bøger er befolket af samfundets udstødte eksistenser og selvudslettende mennesker. Hendes karakterer kan sagtens arbejde sig ud af deres sociale arv, men aldrig for alvor gøre sig fri af den.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter