Skygger fra Oktoberland af Nikolaj Johansen

Programmer som “Sporløs” har stor succes på tv’s sendeflade, men hvor forsvinder de sporløst forsvundne hen? Det giver Nikolaj Johansen sit bud på i denne mysterie-horror-parallelle-verdener-fortælling.

For 10 år siden forsvinder en lille pige sporløst fra sit værelse, og ikke engang broderen, som sover i samme rum, opdager noget. For familien er chokket stor, og de har forskellige måder at tackle situationen på. For pigen er chokket dog ikke mindre, for hun vågner op i en fremmed verden, hvor solen aldrig skinner, og hvor farven hvid er heksens farve.

I mørkelandet forsøger pigen at finde vejen hjem, og hun får bl.a. hjælp af en ung dreng, der er det første menneske, hun møder. Men også af manden Mort, som dog kun hjælper mod betaling – og selvom prisen måske lyder lav i starten, er det ikke uden konsekvenser at lave en aftale med ham.

I vores verden kæmper familien med sorgen på hver sin facon. Broderen murer sig inde på sit værelse, hvor computeren byder på trøst. Faren finder tilfældigt (?) en boghandel, hvor en bog fortæller om pigens skæbne – men han kan ikke selv læse den, og hver gang han får læst op, koster det dyrt. Og endelig forsøger moren at holde håbet oppe og kontakter til sidst en privatdetektiv, da politiets efterforskning ikke giver noget. Og mens de tre bliver mere og mere ensomme, bryder familiens struktur sammen med pigens forsvinden.

Historierne fortælles sideløbende, og ind i mellem kapitlerne har forfatteren indsat fakta-oplysninger om bl.a. hekseprocesserne, men også interviews med personerne som var involveret i sagen. Nikolaj Johansen lader nemlig fremgå, at historien bygger på en virkelig hændelse.

“Skygger fra Oktoberland” er en teknisk vellykket historie, lige fra de forskellige skrifttyper i de forskellige former for kapitler; over legen med fortællingens form både på tværs af medier men også i blandingen af fiktion og fakta; til den totale anonymitet bogens hovedpersoner tillægges. Kun i mørket har personerne navne, og det er kun kaldenavne.

Idéen med, at forsvundne personer ryger til et andet sted i Multiverset, synes jeg, er rigtig god, og jeg er bestemt glad for, at jeg ikke hører hjemme i mørkelandet, men på vores egen solbeskinnede jord. Andre dele af historien har jeg det lidt sværere med, f.eks. brorens forsøg på at finde søsteren via rollespil på Internettet. Jeg forstår godt sammenhængen med pigens historie, men jeg synes, det virker lidt kunstigt fra brorens side, hvorimod farens besøg i boghandlen falder helt i tråd med det samlede projekt.

Den flotte udførelse kan godt skygge lidt for gruen i historien. Til tider bliver der lidt for meget stiløvelse over fortællingen og lidt for lidt stemning til at indfange læseren i universet. Og det er ærgerligt, for der er ind i mellem glimt af virkelig gru, når Nikolaj Johansen lader den lille pige gennemgå skrækkelige ting i mørkelandet.

“Hun kunne høre væsenet komme nærmere, den ting, som ikke var et menneske, heller ikke et dyr, men et eller andet frygteligt derimellem. Helt henne ved høstakken bøjede den sig ned og gravede med hænderne og strejfede hende lige akkurat med en fingerspids, og hun kunne ikke lade være med at udstøde en lille, forskrækket lyd. Ikke mere end et pip, men væsenet havde opfanget det, for stilheden lagde sig alt for tungt over hende.”

Alt andet lige er “Skygger fra Oktoberland” dog en glimrende debut, og jeg glæder mig til at læse mere fra Nikolaj Johansen, som med sin utraditionelle debutroman lover spændende nyt for dansk horror.

Lån bogen på bibliotek.dk