Sigøjnerballader af Federico García Lorca

Hvis man interesserer sig for spansk litteratur er det umuligt at komme udenom Federico García Lorca, der både i hjemlandet Spanien og i udlandet har høstet stor anerkendelse for sine digte og skuespil.

En af Lorcas digtsamlinger er “Sigøjnerballader”, der bl.a. indeholder det berømte digt “Balladen om den spanske civilgarde”. I denne digtsamling kan man tydeligt se Lorcas talent skinne igennem alle digtene.

Flere af samlingens digte handler om det sydlige Spanien, menneskene og naturen i området. Andre af digtene retter en kritik mod Franco-styret, der afskyede Lorca og hans arbejde. Franco og hans styre var imod Lorca fordi han var homoseksuel (hvilket var forbudt og ildeset i 1930´ernes Spanien) og fordi Lorca skrev digte og skuespil, der indirekte tilsvinede det styre han levede under.

Digtene i “Sigøjnerballader” kan ved første øjekast godt virke meget kringlede, og de kan være lidt besværlige at finde hoved og hale i. Gør man sig selv den tjeneste at bruge lidt ekstra tid på digtene finder man ud af, at Lorca er en meget talentfuld digter, der er god til at formulere sig på en måde, der betyder, at digtene kan fortolkes på flere forskellige måder. Man kan med andre ord hele tiden finde nye nuancer og fortolkningsmuligheder i digtene i “Sigøjnerballader”.

Hvis man ikke ved, om denne digtsamling er en man har lyst til at læse er her et udpluk fra digtet “Balladen om den spanske civilgarde” (s. 40):

”
Sorte er deres heste
og hesteskoene sorte.
På deres kapper glinser
pletter af blæk og voks.
Deres kranier er af bly,
derfor græder de aldrig.
Født med sjæl af læderlak
rider de ad alfarvej.
Puklede og nattevante
befaler de hvor de kommer
den mørke gummis tavshed
og en rædsel fin som sand.
De rykker frem hvor de lyster
og skjuler i deres hoved
en diffus astronomi af
uhåndgribelige pistoler.
”

Lån bogen på bibliotek.dk