Sekretæren af Renée Knight

Da Christine får jobbet som Mina Appletons sekretær, er hendes lykke gjort. Hun elsker virkelig sit arbejde – som både består i at holde styr på Minas aftaler og generelt gøre livet så let for Mina som det er muligt – bl.a. ved at skrive ’personlige’ breve til hendes børn, så de føler sig elsket, når de får brev på kostskolen. Christine er loyal og vil gøre alt for Mina – først sent indser hun, hvad Mina i virkeligheden er for et menneske. Og så er løbet kørt. Men en svigtet person, der har mistet alt, skal man ikke undervurdere.

Christine er den perfekte sekretær, som vil gøre ALT for sin chef, tilmed ofrer hun sit eget familieliv for at gøre Mina tilfreds, men hun gør det med glæde – hun ser op til Mina og føler sig uundværlig. Hendes indsats belønnes – Mina er gavmild, og hun værdsætter virkelig Christine både som person og som sekretær. Ja, tilsyneladende er hun næsten både hendes chef og veninde – men også kun tilsyneladende. For Mina er i virkeligheden manipulerende, magtsyg og skrupelløs – både når det gælder hendes egen familie, de ansatte og leverandørerne.

Jeg var meget begejstret for forfatterens debutroman, ’Enhver lighed…’ og havde derfor skyhøje forventninger, da jeg gik i gang med ’Sekretæren’.

Desværre må jeg sige, at den ikke levede op til mine forventninger – måske er det et eksempel på ’den svære toer’. Ud fra bagsideteksten og et citat fra Paula Hawkins, forfatter til ’Kvinden i toget’:  ’En cool, nutidig og vanvittig skarp thriller’, havde jeg forventet lidt mere neglebidende læsning. Det er ikke en dårlig bog – men den havde været bedre, hvis ikke jeg havde forventet en thriller, for den er ikke specielt spændende, og det varer virkelig længe før der begynder at ’ske noget’ i handlingen. Dog bygges der langsomt en stemning op, og man er klar over, at boblen brister på et tidspunkt.

Lån bogen på biblioteket