0 kommentarer

Sanctus af Simon Toyne

af d. 13. september 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

415

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7677-233-8

Originaltitel

Sanctus (engelsk)

 

En munk stiller sig på toppen af et bjerg over et gammelt mystisk kloster – hele verden holder vejret, da han springer ud og begår selvmord for rullende Tv-kameraer. Hvad er det, der fik ham til at springe og hvilken hemmelighed rummer klosteret? Den amerikanske journalist Liv Adamsen begynder at grave i sagen og der udrulles langsomt en historie om kirkens magt og hemmeligheder. Et sandt action eventyr er skudt i gang, og du kan som læser bare læne dig tilbage og lade dig underholde.

Bogen er første bind af en planlagt trilogi, det er virkelig god underholdning og den holder alt, hvad den lover. Jeg forventede en spændingsmættet Da-Vinci-Mysteriet-efterfølger, og jeg må virkelig sige den smukt bevæger sig ind på Dan Browns enemærker. Ved hvert kapitel sidder man med tilbageholdt åndedræt og ser på klokken om man dog ikke lige kan nå et kapitel mere. Så sørg for at have tid til at læse, hvis du går i gang, for det bliver svært at slippe bogen.

Den er ikke noget litterært mesterværk, man sidder med, men af en debutroman synes jeg det er utroligt skarpt skåret efter genren. Slutningen har jeg dog lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om. Lige da jeg læste slutningen, tænke jeg “ja selvfølgelig, skal den slutte sådan, det her er bare magisk!”. Uden at afsløre for meget kan jeg dog godt sige, at slutningen nok vil virke lidt malplaceret og lidt for utrolig til de fleste. Når det så er sagt vil jeg sige, hvis du vil underholdes på bedste Dan Brown maner er her en værdig efterfølger, og jeg skal bestemt have fat i næste bind af trilogien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter