Sagaen om Isfolket 28: Is og ild af Margit Sandemo
267
2009
978-87-7677-081-5
Is och eld
Den unge Belinda er familiens skam. Alle hendes søskende er kloge og smukke, mens hun selv er den lidt for naive, pligtopfyldende og meget tolerante søster, som forældrene ikke regner med vil blive gift.
Men da søsteren Signe dør under en fødsel får Belinda som job at passe sin lille nye niece, mens svogeren prøver at få hende med i seng og søsterens svigermor tror Belinda kun er ude på at fordreje sin svogers hoved.
Starten af historien giver læseren henblik på to andre kvinder tidligere i serien: nemlig Liv, der blev gift med en hustyran og fik en svigermor der ville have sin søn for sig selv. Den anden er Yrja, Taralds anden kone der også måtte passe et morløst barn.
Men så møder Belinda den en del ældre Viljar, forelsker sig i ham og derefter hænger hendes skæbne uløseligt sammen med Isfolkets. Hun når endda at komme med til Isfolkets dal, som den første der ikke er af Isfolkets slægt.
På samme tid må læserne tage afsked med en del mere eller mindre elskede personer af Isfolket. Og selvfølgelig bringes læseren også tættere på opklaringen, men nu er der jo også kun 19 bøger tilbage i serien. Og samtidig kom jeg til at sidde og ligefrem være glad for Kolgrim, for ellers havde serien sluttet efter fem bind. Ja, Tarjei var udvalgt til at hæve forbandelsen. Men vi må bare håbe at der virkelig kommer en ny udvalgt. Skulle jeg sammensætte den person, ville jeg vælge en blanding af Heike, Cecilie Meiden, Tarjei, lidt Ingrid og lidt Niklas Lind. De fem er mine yndlingspersoner blandt de viljestærke medlemmer af Isfolket.
En fejl ved denne bog er at der skal tages afsked med både Tula, Vinga og Heike i løbet af meget kort tid. Og at det dermed kommer til at se meget sort ud for Isfolket både hvad ejendommene angår, da der kun er Lindealleen tilbage ved denne bogs slutning og så sandelig også ret menneskeligt set. Men sådan var det jo også da Tarjei døde, så måske var Heike også udvalgt til at hæve forbandelsen?
