Sådan er der så meget af Finn Søeborg

I disse knaldromans-tider vil et bekendtskab med “Sådan er der så meget” ikke være af vejen blot for kontrastens skyld. Drivkraften i denne roman er nemlig noget så uskyldigt som, men stadig skarp, satire. Den byder på en morsom omgang kritik af den danske stat og de danske ministeriers administration. Det er ikke for ingen ting, at min salige farfar var godt tosset på sin arbejdskollega, Finn Søeborg, da denne udgav her anmeldte roman. Begge var ansat i statsadministrationen, men min farfar mente, at der var lidt for meget sandhed i det skrevne til at det burde offentliggøres.

Preben er hovedpersonen, der studerer statsvidenskab, og bor hos familien Hansen for til gengæld at passe deres “frit” opdragne søn. Han er umanerlig uopdragen, for “man må aldrig nægte barnet noget”. Det kan i sidste instans skade barnets seksualdrift og “medføre, at hele dets kønsliv drejes ind på et forkert spor, og at det fx bliver homoseksuel”. Preben er ansat i genopbygningsministeriet, hvor der drikkes bajere og sænkes slagskibe. Dette gør han sammen med sine kollegaer, Erik(det evige legebarn, der sparer sammen til et elektrisk tog) og den sentimentale og lettere fordrukne Peter, som bor sammen med en alkoholiseret papegøje og en lille hund.

“Man bliver aldrig til det man vil. Man bliver altid til noget andet,” som Peter udtrykker det. Denne sætning er en linje, der går gennem hele bogen. Alle personerne krydser hinandens veje, har indflydelse på hinandens liv, til trods for at de alle kun kender hinanden periferisk. Ingen ender der, hvor de havde ventet, men alle bliver dog tilfredse (måske netop i kraft af livets uforudselighed.) Af andre personer kan nævnes direktør Allerholm, der repræsenterer den danske direktørstab og er formand for et utal af foreninger, der alle har en forkærlighed for taler og smørrebrød, købmand Momberg, der føre en sej kamp mod kontorius for at få lov til at fremstille gasbesparende brændere, som “vil øge nations velstand og forstærke valutaen”, hans kommis Fredriksen, der ender som sortbørshandler, samt et utal af andre unge og ældre personligheder.
“Op i røven på Carl XII” ville min farfar have sagt! Det er denne bog dog for god til.

Lån bogen på bibliotek.dk