Rød mand/Sort mand af Kim Leine
519
2018
978 87 02 24684 1
1. udgave
Hvis “Profeterne i evighedsfjorden” er den bedste bog, der nogen sinde er skrevet på dansk, så må “Rød mand/Sort mand” være den næstbedste. Henholdsvis 1’er og 2’er i en planlagt trilogi om det skæbnesvangre møde mellem kristne danskere og animistiske grønlændere tilbage i 1700-tallet.
Kim Leine, thi han er gækken, der iscenesætter løjerne, blæser atter engang sine sagesløse læsere fuldkommen ud af spillepladen. Man sidder med åben mund og bankende hjerte og følger de sindsoprivende begivenheder, der bygger på virkelige hændelser, og imens sættes hele ens kulturkristne sanseapparat i alarmberedskab.
Det bliver svært at gå i kirke herefterdags uden at kvæle et spotsk smil. Den besynderlige bibelhistorie om Abraham, som gud pålagde at ofre sin søn Isak, giver Leine helt ny aktualitet, om end med sin sædvanlige ræv bag øret.
Hans Egede, manden der angiveligt kristnede grønlænderne, er titlens sorte mand, mens Aappaluttoq, en magtfuld grønlandsk åndemaner, er rød mand. To beåndede mænd, den ene virkelig, den anden uvirkelig på flere planer, som Leine lader dyste om grønlændernes spiritualitet i al almindelighed og om en fælles søns sjæleliv i særdeleshed.
I tråd med de historiske fakta lader Leine en fregat fyldt med tvangsægtede straffefanger, den nyudnævnte guvernør Pors, et par præster, et kontingent soldater og nogle håndværkere, anduve den nye kronkoloni Godthåb i 1724. De skal bistå den ildsprudlende prælat Hans Egede i hans bestræbelser på at kristne de vilde, om end kong Frederik IV hjemme i København også håber på et nyt, givtigt kolonieventyr.
Ombord på det stinkende skib er store mængder krudt og brændevin. Nyttige sager på Danmarks nordligste forpost. Krudtet anvender guvernør Pors i tide og utide, når der saluteres for at fejre mere eller mindre obskure begivenheder.
Brændevinen er endnu mere brugbar, for den medbragte læge aner ikke, hvordan han skal forhindre folkene i at dø som fluer (næsten alle nyankomne ligger under mulde inden for to år), men så kan han jo lindre deres smerter – og alle andres kedsomhed – med rigelige mængder ildvand.
Kim Leine skriver sanseligt, så man kan se lusene formere sig under parykkerne, lugte den uvaskede hud, høre de bragende fjærter og fornemme de nøgne, frimodige grønlændere modtage de stive, kyniske danskere med tilbud om kogt sælkød og en lille tur på fællessengen.
”Rød mand/Sort mand” er djævelsk underholdende, men maner så sandelig også til eftertanke. Leine sætter magisk realisme og arktisk naturvisdom over for flere tusind år gamle religiøse dogmer undfanget i Mellemøstens smeltedigel. Hvad er tro, og hvad er overtro, og hvad er forskellen egentlig?
Evigt ejes kun det tabte.
