0 kommentarer

Rende og hønse af Linda Skaaret

af d. 10. december 2023
Info
 
Sideantal

235

Udgivet

2023

ISBN

978-87-7339-214-

Originaltitel

Rende og hønse

Udgave

1.

 

Scenen er Danmark i 90’erne, nærmere bestemt en vestjysk campingplads. Maja har fået tildelt et job på den lokale grillbar, og har fået mulighed for at bo i en campingvogn lige ved siden af jobbet. Så langt, så godt, regningerne skal jo betales. Maja har minder om campingpladsen. Her var hun for mange år siden på lejrskole. Det kom der Sille ud af. Sille, som nu er stor og flyttet hjemmefra. Men meget har ændret sig siden dengang. Og livet i den lille camping-by er anderledes end når man blot er på ferie. Der er mange spøjse eksistenser blandt de andre beboere på og omkring campingpladsen – og spørgsmålet er, om Maja nu også er på vej til at blive en af dem?

Rende og hønse er en fortælling om livet og hvordan det kan udvikle sig (og hvordan det kunne have udviklet sig hvis nu…). Man følger Maja, og får gennem beskrivelsen af hendes sommer både en god følelse af hendes fortid, nutid, og alt det der kunne være blevet. Mange ting er usagte, men træder alligevel tydeligt frem for læseren som bogen skrider frem. Bogen er et stemningsbillede, mere end der sker en hel masse ting. Det er livet og de skæve eksistenser på campingpladsen der fylder, samt Majas egen fortid der spøger. Det er en fin og velskrevet roman, der skaber en indlevende stemning af livet på en campingplads.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter