Rekviem for Congo af Jean-Christophe Grangé

I et af de mere stilfærdige mord i ”Rekviem for Congo” får en barsk, kvindelig strisser skåret halsen over på en måde, så tungen kan trækkes ud af den nye ’mund’, og hendes øjne graves ud.

På tidspunktet for dette drab er man i den murstenstykke splatterroman allerede stødt på adskillige dusin grumt lemlæstede lig. Nogle har fået afskåret hovedet, der herefter er anbragt på spidse pæle. Andre har fået banket søm og glasskår i kroppen, hvorefter maven er flænset op og indvoldene fjernet.

De mange forskellige mordere er ikke blot usædvanligt sadistiske, de er ofte også næsten usårlige og exceptionelt ækvilibristiske. En af de pænere af slagsen opdager en dag ud af det blå, at han kan skyde med pistol med begge hænder, og at han rammer plet hver gang.

Da han står over for en af bogens superskurke, der truer ham med en pistol, tager han sig blot til håret, hvor han finder et barberblad, som han skærer skurkens hals over med. Dette kommer lige så meget bag på læseren som på skurken, da våbnet ikke hidtil havde været introduceret.

Jean-Christophe Grangé er en af Frankrigs mest læste og filmatiserede forfattere. Hans spektakulære thrillere balancerer på kanten mellem velskreven spændingslitteratur med interessante miljøskildringer – og kvalmende spekulation i millioner af læseres umættelige blodtørst.

Således også i ”Rekviem for Congo”. Bogen indeholder indfølte beskrivelser af en mareridtsagtig congolesisk regnskov, der ikke lader Joseph Conrad meget tilbage, og de skruppelløse Sorte (!), som vil skide både deres egne folk og de Hvide (!) en hatfuld, blot de kan rage til sig, er nok ikke helt skudt ved siden af. Grangé er bestemt ikke bange for at udfordre tidens politiske korrekthed.

Men bogens kvaliteter drukner bogstavelig talt i strømme af blod. Hertil kommer, at det uoverskueligt store persongalleri er et sandt freakshow af psykotiske tosser, der har adgang til de mest udflippede stoffer og ubegrænsede mængder af våben.

”Rekviem for Congo” er en ikke videre selvstændig fortsættelse af ”Ondskabens ritual”, hvor strisseren Erwan Morvan, hans udsyrede søskende Gaëlle og Loîc og hans superhelt/superskurk af en far, Grégoire Morvan, åbenbart troede, de havde fået ram på den sindssyge massemorder, Sømmanden.

Men nej, Sømmanden – eller en af hans inkarnationer – myrder videre. Blodet strømmer lystigt derudaf i Congo, Italien, Frankrig og Belgien. God fordøjelse.

Lån bogen på biblioteket