Profeterne i evighedsfjorden af Kim Leine
‘INTET SKAL FORBLIVE UKENDT’
– KIM LEINES NYESTE ER EN OLIETANKER AF EN FORTÆLLING.
Den ligger i Atlanterhavet ’65 grader og 24 minutter nord, 52 grader og 54 minutter vest’ . Destination: GRØNLAND. Go get it!
Jeg læste Kim Leines ‘Kalak’ (2007), og det har ikke været tilsigtet, at jeg ikke siden har haft fat i ham. Jeg ved, at jeg blander ‘Kalak’ sammen med Kristian Ditlev Jensens ‘Det bliver sagt'(2002), men husker den som ok, uden at særligt meget dog er blevet hængende i de 5 år, der er gået siden.
Og allerede for nogle måneder siden sad jeg med ‘Profeterne i Evighedsfjorden’ og vejede den op imod Jungersens ‘Du forsvinder’. Dengang syntes det mere tillokkende med nutidig geografi og tid og tragisk ulykke i børnefamilien – et noget større identifikationspotentiale end en beretning om en dansk præst, der rejser til Grønland slut 1700tallet og rager uklar med nogle profeter i en fjord. Ikke just BROADCAST-STOF! Men hvor er det godt – virkelig, virkelig godt!
Romanen er egentlig også en KRIMI – den åbner med et mord! Hvis man altså efter 500 sider kan genkalde sig indledningen, for der sker rigtig meget undervejs, og der er meget at holde styr på i PERSONGALLERIETS MANGFOLDIGHED. Den indledes også med en SPÅDOM, for hovedpersonen render på en hermafrodit, som kan spå:
”Jeg kan se en masse mærkelige folk der danser oppe i fjeldet. Men kristenfolk er de ikke, tror jeg, de ligner sgu ikke kristenfolk, sorte og beskidte er de, men de er dine venner, og du danser sammen med dem. Og jeg kan se ild.(..) Flammer og ildkugler. I er en mand der kan lide at lege med ilden, præst. Men ilden bider ikke på Jer. I kommer ud af ilden uden så meget som et svedent øjenbryn”
Det er ikke helt rigtigt, det sidste dér med ilden….
Læs en udvidet anmeldelse på www.littleaks.dk
