Portræt af døden af Julie Hastrup

Jeg elsker krimier, hvor jeg kender “location”, som det hedder på nydansk. Det er næsten som at være der selv.

Drabsefterforsker Rebekka Holm får noget at se til, da et kvindelig findes på en bænk ved Lyngby Sø. Kvinden er klædt i designertøj fra 80’erne og er stærkt sminket. Hun er placeret pænt siddende på bænken – og en ihærdig motionsløber får et chok, da hun opdager liget.

Bogen er – som mange andre af nutidens krimier – delt i to spor, et hvor vi følger efterforskningen og et, hvor vi kommer ind i morderens hoved. Det er en raffineret måde at bygge forventninger og spænding op, og et kuriosum for denne bog er, at læseren til allersidst får den store forklaring, fordi vi er inde i morderens hoved – men politiet får aldrig “svaret”. Og det er særdeles spændende og uhyggeligt at være inde i denne morders hoved.

Drabsmotivet er godt skruet sammen, og det bliver selvfølgelig ikke kun ved ét drab. Meeen personligt synes jeg, der er alt for meget privatlivs-snik-snak i bogen omkring Rebekkas elsker, Rebekkas kollegas homoseksualitet, og vi kommer helt ud i periferien, hvor vi skal høre om Rebekkas venindes nye kæreste og om de genvordigheder, det giver med venindens børn og eksmand. De passager ville jeg gerne bytte for en mere indgående karakteristik af morderen og hans psyke.

Bogen introducerede mig for begrebet cougar dating, hvor ældre kvinder møder yngre mænd på nettet, og uden at røbe for meget, er det sådan vores morder kommer i kontakt med sine ofre. Hvordan han udvælger dem, og hvad hans motiv er – kan man finde ud af ved at læse “Portræt af døden”.

Jeg følte mig fint underholdt af Julie Hastrup og stiller gerne op til endnu en krimi af slagsen – men gerne med lidt mere psykologisk neglebideri og meget mindre feministisk fyldstof.

Lån bogen på biblioteket