130
2009
87-595-0762-4, 978-87-595-0762-9
Mona er gakket ud. Hun er en kvinde af tiden og tager, uden at tænke så meget, konsekvensen af at leve i en tid, hvor det ér udseendet det kommer an på. Fra de udspartlede musikere i musikvideoerne, til supermodellerne og bladenes insisterende fokusering på skønhed og velvære, som er det den eneste sandhed.
Når sandheden læses af det ydre, af billedet, er det mere væsentligt at have den rigtige pose fra den dyre designer, end om man rent faktisk køber sit tøj der. Mona ser og lever kun på overfladen. Overflade kan bearbejdes og her er Mona dronningen. Da noget truer med at få Mona til at dykke under overfladen, reagerer hun da også ved at gå i gang med operation pletfjerning.
“Plastic” er en – forhåbentlig – langt-ude-roman. Mette Thomsen har grebet noget meget tidstypisk og kørt det helt derud, hvor det groteske bliver synligt for enhver. Det er en sjov, grotesk og til tider rent ud sagt uhyggelig historie, om et menneske som ikke har, eller har mistet, evnen til at skelne.